At fortolke et digt vil sige at gøre rede for digterens tanke således som den kunstnerisk formuleres i digtet. Man skal altså besvare to spørgsmål: Hvad står der i digtet (digtets tema, idé) og hvordan har digteren formuleret sin tanke (sprog/stil)?
Da to digte aldrig er helt ens, så gives der ikke en endegyldig analyse- og fortolkningsmodel. Strengt taget kræver hvert digt sin egen metode og det er vigtigt, at man ikke låser sig fast i en bestemt skematisk model, men forholder sig åbent og lyttende til digtet.
Læs digtet igennem flere gange. Slå ord op, som man ikke forstår. Forsøg at placere evt. citater og allusioner (hentydninger til anden litteratur). Læs også digtet højt for at få en fornemmelse for en evt. rytme i digtet . Efter disse gennemlæsninger vil man som regel have en (uklar) fornemmelse af, hvad der er digtets tema. Digtets titel vil i nogle tilfælde kunne underbygge denne indledende temabestemmelse.
Man kan gå ind og se på sprog, billede sprog, digtes stemme, perspektivering.
- Klimaks og antiklimaks skaber spænding og intensitet i teksten.
- Kontraster er ofte ganske betydningsfulde. De er med til at understrege og fremhæve de centrale konflikter og er dermed en god indgang til en forståelse af, hvad digtet drejer sig om. Et vanskeligt tilgængeligt digt kan ofte åbnes ad denne vej. Vigtige kontraster kan være: liv-død, før-nu, himmelsk-jordisk, jeg-du, lys-mørke.
Det er gratis at oprette en konto