Virkelighedsoplevelser og livsopfattelser

I tekst 1 møder vi en person, som er en tænker og oplever sin omverden meget systematiseret og materialiseret. ”Et sted i verdensrummet mødes det russiske rumfartøj Mir med det amerikanske Atlantis […] en roterende sammensmeltet enhed i det tomme intet uden luft eller atmosfære til at transportere lyden, selve det metalliske klik der udebliver, kun forventningen larmer i hjernen.” De fleste ville synes at dette er en meget smuk interaktion, da rumfartøjerne fra de to ærkestormagter Rusland og Amerika forenes til én; men personen giver sig ikke hen, og derfor har personen ikke eventualitet til at nyde øjeblikket, formegentligt fordi personen er meget dybsindig og nærer tvivl på menneskehedens forsæt.”Jeg ser dette i ni gengivelser da jeg går forbi en Fonabutik med nu tændte skærme. Jeg ved ikke om indslaget er direkte, eller om det man ser er en tidligere videooptagelse, eller om dette rent faktisk har nogen betydning.” Personen oplever sit liv gennem en optik der umiddelbart ikke kan skiftes, derfor er personen fastlåst i den samme kontinuerlige situation og oplever det samme om og om igen. I det personen ikke ved om udsendelsen er direkte, eller hvad den er, giver en følelse af ligegyldighed og uengagement, hvis det havde været direkte, så ville stort set alle vide det, da fusionen mellem Ruslands og Amerikas rumfartøjer i alle ville blive belyst i samtlige medier.