Jeg har altid været meget i tvivl, om hvad jeg skulle uddanne mig som. Det var først, da jeg startede på Klank Efterskole, at jeg fik slået fast, hvad min egentlige passion var. Dans. Jeg har danset rigtig meget før i tiden og har altid godt kunnet mærke, at det gjorde mig glad og i godt humør. Da jeg var lille, var dansen bare for sjovt, men senere hen blev det lidt mere alvorligt. På Klank Efterskole har jeg fundet ud af, at det at blive danser godt kan lade sig gøre – også for mig – det kræver bare utrolig hårdt arbejde.
På Efterskolen er jeg kommet til at bo sammen med en pige, der virkelig stræber efter at blive danser. Hun er villig til at gøre alt for den uddannelse. Jeg tror også, at hun har været med til at gøre min egen drøm om at blive danser, mere realistisk. Hun har hjulpet mig til at fortælle, at der er en vej, ligeså snart der er en vilje og en passion.
Da jeg kender danseren, Signe Juul, der har taget uddannelsen som danser, ved jeg derfor også, hvor hårdt et arbejde det er. Lønnen er ikke altid høj, og man er ikke altid sikker på en fast ansættelse. Derfor er det godt, at have et arbejde ved siden af. Signe Juul har derfor taget en læreuddannelse ved siden af dansen. Hun har fortalt at det klart er det sikreste valg, da det også kræver fysisk arbejde at være danser, og at du ikke kan regne med, at din krop altid vil fungere optimalt – men at der måske kan ske noget utilregneligt med den. Derudfra har jeg valgt at tage en gymnasial uddannelse, som jeg har skrevet noget mere om her i min OSO.
Det er gratis at oprette en konto