Anmeldelse af Jakob Ejersbos roman 'Eksil'

Jakob Ejersbo: EksilEminent indlevet, troværdigt og glimrende skrevet portræt af en sårbar, men rebelsk hvid kamikaze-pige i det europæiske eksilmiljø i Afrika

AnmeldelseEksil er en ekstremt stærk bog om hvor galt det kan gå i livet, når alt det man tror på smuldrer. Den handler om den femtenårige pige Samantha, der bor med sine forældre i Tanzania. En scene, hvor korruption, fattigdom og konflikter danner bagtæppe for en ung engelsk piges liv. Et Afrika, som Gud har forladt, og som afrikanerne drømmer om at forlade, men som europæerne slet ikke kan undvære. Tanzanias daværende præsident Julius Nyerere eksperimenterer med socialismen. Varerne er få, i alt fald for fattige afrikanere, og korruption er allestedsnærværende. De hvides verdensbillede ligner til forveksling kolonitidens, hvor de sorte er tjenere og elskere, og hvor vilde dyr i naturparkerne er vigtigere end den lokale befolkning. Netop dette afrikanske kaos fungerer fint som en spejling af Samanthas kaotiske indre. Hun er vokset op i det men alligevel til en vis grad beskyttet i de hvides kvarterer bag vagtmænd og hegn. Tragisk nok er det også frygten for at forlade Afrika, der virkelig gør ondt på hende. Hun er fanget i både sit eget indre og Tanzanias ydre kaos. Moren drikker for meget, og faren er fraværende i store perioder. Søsteren Alison er den eneste der forstår og støtter Samantha, men Alison lever sit eget liv og får hurtigt en mand og barn. Samantha gør selvfølgelig derfor alt det forkerte, først og fremmest fordi hun ikke vil gøre det rigtige og alt det, der forventes af hende. Det bliver en opvækst, der på ingen måde ender fornuftigt. Det meste af den er Samantha overladt til sig selv. Enten på kostskolen, som hun foragter, eller i en endeløs række af vilde fester og kærlighedsløse forhold. Alt er i opløsning, familier, individer, sorte, hvide og selve samfundet. Identitetsmæssigt er Samantha splittet - hvid uden på og ”helt ... grå” indeni, som hun siger. Nok er hun en fremmed i Afrika, men hun ville være langt mere fremmed i det England, som hendes far konstant truer med at sende hende ’hjem’ til. ”Vi er ikke afrikanere”, og England er ”et fremmed land”, konstaterer hun undervejs. I Afrika vil den hvide være sort, og i England vil den sorte være hvid – det er ikke blot et ønske, men en nødvendighed for ’overlevelse’ i samfundet. Hun er hjemløs på alle måder. Jakob Ejersbo skildrer et portræt af en pige, der er splittet mellem kulturer, men alligevel lever i dem. Samanthas ven, Christian, frygter også at blive sendt tilbage til sit hjemland. Denne Christian har sandsynligvis genklang af forfatteren Jakob Ejersbo. Derfor er mange af beskrivelserne i bogen realistiske og så brillant fortalt. Man kan nemt se, at Jakob Ejersbo selv har boet i Tanzania. Det indtryk vi får af landet føles ægte, og på den måde bliver bogen et vindue ind til et fremmed univers, som kan være spændende nok i sig selv. Det er også her, at en af bogens få kvaliteter giver sig til kende, nemlig i fremstillingen af det post-koloniale Tanzania, og i den rodløshed, der rammer bogens hvide karakterer. De føler sig mere som afrikanere end europæere, men kan ikke fungere nogen af stederne. --------------------------- Jakob Ejersbo beskriver så råt, usentimentalt og sprogligt kraftfuldt, at bogen går under huden på én. Læseren drages ind i det mørke og farlige univers, hvor man får følelsen af, at det kan gå galt og styrte sammen for Samantha når som helst. Afrika danner bare rammen om Samanthas udskejelser, som lige så godt kunne foregå i Los Angelas eller her i Odense. Derfor kan Samantha nemt sammenlignes med de unge i Jakob Ejersbos tidligere bog Nordkraft, som foregår i Aalborg, hvor ingen af dem kan finde vej i den vanskelige, virkelige verden, og plages af fordrukne forældre uden forståelse og indføling. Samanthas forældre, som hun konstant er i konflikt med, kan også perspektiveres til de unges i Nordkraft. Konflikterne mellem faren og Samantha er uendelige. Hun gør alt det forkerte, og faren vil bare have noget skik på hende. Faren, som er lejesoldat, opdrager sine børn med benhård militærdisciplin, blandt andet ynder han at slå dem uden forudgående varsel. Så meget tyder på, at han har psykopatiske træk. Derfor er Samantha en meget stærk person som konstant søger grænser, og hendes selvdestruktive adfærd bliver kun værre og værre igennem romanen. Især da hun føler, at hun er ved at miste sin eneste støtte, storesøsteren Alison. Samantha søger derfor konstant tryghed og kærlighed hos drenge, men det går desværre hele tiden galt for hende. Det ender med både voldtægt og abort, samt konflikter med andre kulturer, der afskyr hendes promiskuøse adfærd og påklædning. Hun bliver hurtigt stemplet som skolens luder. Med tiden kommer mere alkohol, stoffer og sex, så det begynder at fylde mere og mere i hendes liv, og hun ender med at blive sin egen værste fjende. Samantha indser, at drengene på hendes alder ikke er modne nok. Hun indleder derfor et forhold med en over dobbelt så gammel mand, Victor, som viser hende lidt interesse. Hun higer efter den tryghed og kærlighed, som hun ikke har fået af sin far, men som hun tror, hun kan få af Victor. Han er samtidig gift med en anden og venter sit første barn, men fortæller Samantha noget andet. Det afrikanske kaos ses igennem øjnene på hovedpersonen, Samantha. Hun er fortælleren og den fortalte tid er over 3 år, i midten af 80’erne. Dette gør at man lever sig ind i hendes verden og får medhu. Jakob Ejersbo er fortræffelig i sin dialog og energi i fortællingen. Selvom miljøet er præget af gru og håbløshed, er der også varme, sanselighed og eksistentiel grundmenneskelighed, som man fornemmer af lyde og lugte. Man får indsyn i den kærlighed Samantha føler for kontinentet.Jakob Ejersbo slutter sin roman mesterligt af i en form for fantastisk realisme. Det er fascinerende og smukt at læse slutningen af bogen, som Jakob Ejersbo beskriver i et velfortalt kunstnerisk sprog. Jakob Ejersbos roman er skrevet i dagbogsform; i korte, intense tekststykker fortalt i nutid med hver sin overskrift. Stemningen er præget af Samanthas arrige raseri, båndlagte sårbarhed og evige hjælpeløshed. Romanen er overvejende en ungdomsbog, da handlingen er om en pige, der føler at hun ikke passer ind nogle steder. En pige der er ved at blive voksen og har brug for holdepunkter i tilværelsen. Romanen beskriver hvor svært det er at være ung et sted hvor man ikke ved hvem man er. Jakob Ejersbo beskriver unge, der søger problemer og oftest ender galt. Det er bogens tema. Jakob Ejersbo døde af kræft i år 2008. Inden han døde, havde han færdiggjort to manuskripter og efterladt et tredje ufuldendt. De er alle blevet udgivet posthumb af Gyldendal efter Jakob Ejersbos instrukser. Eksil er den første. Det er trist at skulle tale i datid om Jakob Ejersbo. Denne bog er et af mange eksempler på, at vi har mistet en stor dansk forfatter. Hvil i fred…