Kattegat er et farvand imellem Danmark og Sverige med et areal på ca. 30.000 km²
Kattegat har altid været et vigtigt fiskefarvand med fangst af især rødspætter, torsk, sild og makrel. Tidligere fangedes også en del tun, men det sker nu kun sjældent. Der foregår desuden fangst af jomfru hummer ved Anholt og Læsø.
Kattegat blev i 2004, sammen med 146 andre områder i verdenshavene og herunder også Østersøen udpeget til "død zone" af FN's miljøprogram på grund af den store tilførsel af kvælstof.
Til Kattegat løber Gudenåen fra Danmark, og fra Sverige udmunder Götaelven ved Göteborg samt elvene Lagan, Nissan og Viskan fra Halland. Øerne Anholt og Læsø med tilhørende grunde deler det nordlige Kattegat.
Kattegat fik sit navn fordi kun en kat kunne komme i gennem det snævre hav, og på hollandsk betyder Kattegat ” et vanskeligt farvand. Nord på Kattegat støder Kattegat mod Nordsøen via Skagerrak og i syd støder det mod Østersøen via Lillebælt, Storbælt og Øresund. Kattegat støder også i mod Vesterhavet via Limfjorden som ligger nær Aalborg. Kattegats nordlige grænse går ved sammen ved grenene som er det nordligste punkt i Danmark. Og dens sydlige grænse går ved Lillebælt, Storebælt og Øresund.
I stille vejr er der i Kattegat en nordgående strøm af brakvand i overfladen og en sydgående, mere saltholdig strøm dybere. Saliniteten i Kattegat er omkring 20 promille, idet overfladevandet ligger mellem 16-21 promille og bundvandet på ca. 30-31 promille. Kattegat har meget ringe tidevand med en forskel på ebbe og flod på kun 10-30 cm. I mange vintre kan Kattegat være tiliset, men sjældent så meget, at skibsfarten helt ophører.
Det er gratis at oprette en konto