Fremtidskrig: En politisk fortælling om globale konflikter

Krigen mellem Vietnam og Rusland brød ud. Hvad skal man gøre ved det når vi ligger lige op ad det næste valg. Nu skulle der tænkes igennem. Jeg må finde på noget der kan stoppe krigen! Jeg kan vinde valget på det her! Jeg var lige stået op, og var nok et af de eneste mennesker, som stod op klokken halv 4 om morgenen, for at læse om der var sket noget nyt i verden. Og der hører jeg at der kommet end kritisk tilstand mellem Rusland og Vietnam. Jeg måtte bare finde på noget. Noget som kunne forandre min dag . Noget der bare ville gøre mig så populær, for vælgerne, og for mit parti. Jeg skulle ud have morgenmad, og finde mit sorte jakkesæt frem og stryge det. Da jeg havde spist min morgenmad, gik jeg ud i bad, og børstede tænder. Jeg gik ud til min Hummer H3, der holdte ude i min garage. Startede motoren og skyndte mig af sted til Christiansborg. Ingen var der inde, men jeg valgte bare, at jeg ville sidde og arbejde på sagen. Vietnam var tilsyneladende grunden til at krigen var startet, fordi diktatoren, Phuong, troede at Rusland havde provokeret Vietnam i en udtagelse som han havde lavet. Det var noget i stil af "Vi?t Nam ?ã không ki?m soát ???c m?t cái gì ?ó nên anh ph?i ???c ném ra t? ngôibây gi?", som betyder at den russiske statsminister gerne ville have ham smidt af det vietnamesiske styre. Min medarbejder kom ind ad døren for at hjælpe mig med arbejdet. Besluttede for at gå ud og søge mere om det. Min rival, Gunnar Nugatgren, skulle ikke nå at komme igang før jeg er kommet i gang. Jeg måtte bare finde på noget klogt. Skulle jeg foreslå sending af f-31 fly eller skulle jeg... eller skulle jeg... Jeg har ingen idé om det! Jeg gik en tur ude i parken for at se om jeg kunne komme på nogen gode tanker. Jeg tænkte som jeg aldrig havde tænkt før. Jeg må arranger et møde med dem omgående så jeg kan snakke med dem og få dem på bedre tanker. jeg var den første som måske havde hørt om det, og havde en chance for at imponerer hele Danmark, og verden for den sags skyld. Det var bare om at finde på hvad jeg skal sige og gøre, for vidste jo ikke hvad jeg skulle sige. Jeg tog til den nærmeste lufthavn. Tjekkede hvornår det næste fly gik til Vietnam, og fandt gaten, købte billetten. Kunne jeg stoppe en fjerde verdenskrig. Jeg må stoppe det, så det ikke ender ligesom sidst!