At eksistere

At eksister er en stor ting. At eksistere er egentligt ikke bare den tilstedeværelse man har på denne planet. Det at eksistere er der sikkert meget mere i, end bare at være til. Lige siden menneskets udvikling har der sikkert været en række af spekulationer om hvorfor man eksistere. De fleste af os kommer i hvert fald en gang i livet til at sidde og kigge på sig selv, naturen, himlen eller alle de stjerner på vores himmel og spørger sig selv, hvad er egentligt meningen med os, hvad er meningen med livet og den måde vi lever den på? Mange af os har fundet svaret hos troen på en gud eller flere guder, nogen har ingenting fundet og mener at vores eksistens er ligegyldig og uden mening, mens andre har spekuleret videre og fundet filosofiske teorier, der forklare vores eksistens på en meget mere simpel måde. Helt tilbage i gammel tid, var det at eksistere måske slet ikke noget man tænkte så meget over endda. Mændene gik på jagt og sørgede for føde til familien, mens kvinderne stod for at passe børnene og husholdningen. Dette ændrede sig ikke så meget gennem tiden. Mændene blev til enten krigere eller arbejdere, der stadig skulle sørge for at maden kom på bordet i hjemmet og de ting som ikke kunne forklares, blev forbundet med en eller flere guder. Måske siger jeg det alt for enkelt, for der må jo være nogen der på en eller anden måde må have tænk over tingene, men stadig blev de uforklarlige ting, i de fleste tilfælde, sat op med religionen, at det var ens gud der bestemte at det skulle være på den måde som det skete på. Sådan var det måske og sådan er det måske stadig for folk der tror på skæbnen. Allerede siden man er helt lille, giver ens forældre os en række forklaringer om vores eksistens. Hvis forældrene er religiøst overbeviste, vil du sikkert også blive det i fremtiden, da du er vokset op med de meninger din forældre har givet dig. Da jeg var lille fik jeg at vide at vi var skabt af gud, og at allerede fra ens fødsel havde gud en plan med ens liv, det var skæbnen. Jeg forstillede mig det på den måde, at gud havde skrevet en hel roman om et hvert menneske, om den enkeltes persons livshistorie og det kunne ikke ændres, for sådan havde gud bestemt det. Senere blev meningen af dette både for mig, og for mine forældre ændret. Det var ikke guds skæbne der skulle styrer og bestemme hvad mit liv