”Hun ligger inde i værelset”, hører pigen en fjern mandestemme sige. Den meget dybe drøm, som har fuldt hende så langt tilbage hun kan huske af hendes liv, angriber hendes krop med angst og rædsel og ulykke i de dybeste tanker. Udenfor i den kolde vinternat, kan man se fuldmånen, der lyser højt og klart på den triste og smukke stjernefulde himmel.
Klokken er 03.00 om natten, og den kolde vinter truer ude foran hendes vindue. Hun vågner med et sæt op af den dybe drøm, som har hvilet over pigen i de seneste timer. Hun sætter sig op i sengen. Pigen er helt færdig af angst og gråd. Pigen går ned i stuen, ned i kælderen og hen til det sted som altid kalder på hende, når hun har haft sit sædvanlige mareridt. Nede i kælderen står der et kar på gulvet, som pigen har givet navnet ”Erindringskarret”. I karrets vand ser hun den hovedløse mand, som altid kommer ind af hendes dør, når hun sover med ryggen til. Den røde, grønne, gule og orange drejende spiral, der altid kommer efter en dårlig dag. Med knytnæven, der slår, slår og slår løs lige i hovedet på hende, mens hun sover. Og alle de lyde af fjerne og bange stemmer et sted langt, langt væk som ingen kender. Pigen kigger ned i karret og ser sig selv. Hun ser sig selv som ung, og som voksen og gammel. Ser den pige, som engang havde alle omkring sig. Hun ser en lille glad pige, ”hende selv”, som lige har fået sin første dukke at lege med. Måske kun 3 år gammel, men meget lykkelig og uskyldig. Ser to voksne, der ligner hende selv på en prik som voksen. De står og holder om hinanden, og smiler til deres lille datter. Hun ser også alt smerte, lykke og had hun har følt alle de 14 år, hun har eksisteret i denne her verden. Men ser dog en pige, som sidder alene, bange og forladt i det fjerneste hjørne af glæden og lykken.
Det er gratis at oprette en konto