En argumentationsanalyse bruges til at afdække, hvordan en forfatter argumenterer for sine holdninger i en tekst. En politisk tekst har til formål at overbevise modtagerne om et bestemt budskab eller nogle bestemte holdninger, og derfor er det selvfølgelig vigtigt, at modtageren (læserne/lytterne) opfatter teksten som god politisk kommunikation. Modtageren skal lade sig overbevise af budskabet og de holdninger, der kommer frem i teksten.
Argumentation er kommunikation, hvor afsenderen i skrift eller tale fremstiller et begrundet synspunkt om et sagsforhold med den intention at vinde modtagerens tilslutning til synspunktet.
Derfor er det vigtigt, at argumenterne:
er troværdige og ærlige.
signalerer, at afsenderen kan sit stof.
viser, at afsenderen har nogle idealer, der vil gavne modtageren.
Indeholder klare og tydelige budskaber.
Hvad er saglig argumentation.
En argumentation er saglig, hvis den lever op til følgende kriterier.
Argumentationen skal være en argumentation, hvilket vil sige, at der skal indgå ”mindst to informationer, hvoraf den ene begrunder den anden” Hvis f.eks der fremsættes en påstand om, at ”Gud er død”, så er der ikke tale om en argumentation, så er det en påstand eller et postulat. Enhver god og saglig argumentation indeholder en påstand, et belæg og en hjemmel, uanset om det fremgår tydeligt eller ej. Påstanden er argumentationens kerne, for det er den information, som afsenderen forsøger at få modtagerens tilslutning til. Påstanden findes ved at spørge: ”Hvad er det for et synspunkt, afsender vil have modtagers tilslutning til?” Belægget er den begrundelse, som afsender bruger som direkte støtte for påstanden, og det findes ved at spørge: ”Hvad bygger afsender sin påstand på?”. Hjemlen er en slags uddybende begrundelse, der underbygger afsenderens belæg og dermed påstanden. Hjemlen findes ved at spørge. ”Hvad er det for en begrundelse, der underbygger belægget, så belægget virker som en fornuftig begrundelse for påstanden?”
Det er gratis at oprette en konto