Kanslergadeforliget blev indgået i d. 30 januar, 1933. I perioden fra 1932-1933 var mange danske borgere arbejdsløse, flere end nogensinde før. Mange arbejdsgivere forlangte, at lønnen blev sænket 20 %. Det ville gøre varerne billigere at fremstille og så kunne de sælges billigere. På den måde ville folk købe mere og der ville komme gang i produktionen. Arbejdsgiverne truede med lockout, hvis deres ønske ikke blev opfyldt. Samtidig ville fagforeningerne og arbejderne strejke, hvis det skete.
Det var ikke kun i byen, at der var uro. Landboforeningerne forlangte devaluering og at renten på lån blev sat ned.
På daværende tidspunkt var det Social-demokratiet og De Radikale, der havde flertal i folketinget, så de stod som regering. I landstinget var det Venstre og De Konservative flertal. En lov skulle laves for at stoppe uroen i Danmark, men regeringen kunne ikke vedtage en lov, uden at have mindst en stemme fra Venstre eller De Konservative.
Forliget
Lockout – At udelukke fagforeningernes medlemmer fra at arbejde. Devaluering – At sænke en valutas værdig i forhold til andre landes valuta.
Der skulle snart ske noget, for at forhindre strejker og lockouts. Derfor inviterede regeringen, Venstres ledere, til et møde i den daværende statsminister, Thorvald Staunings, privatbolig på Kanslergade 10 (det er der forliget har sit navn fra). Mødet startede klokken ti om formiddagen. De diskuterede
Det er gratis at oprette en konto