”Den menneskelige lykke er ubestandig”, således lyder den klassisk græske historieskriver Herodots nøglesætning. Med dette menes at man ikke kan erklære hvorvidt et menneske er lykkeligt før dennes død og måden herpå. Selvom der er blevet levet i liv i rigdom og overflod, er det ikke ensbetydende med, at dette er ligestillet med et lykkeligt liv. Dog findes der utallige opfattelser af hvad lykke er, nogle vil netop mene at penge og rigdom er nøglen til lykke, mens andre vægter andre former for rigdom som værdifuldt og som forudsætning for lykke, såsom at være rig på kærlighed, viden, dannelse etc.
H.C. Andersen belyser disse forskellige vinkler på lykke igennem romanen ”Lykke-Peer” fra 1870, hvori han herigennem illustrerer hvad den sande lykke er ifølge ham.
”Lykke-Peer” begynder med at der fødes to drenge på samme dag indenfor samme matrikel. Disse to drenge fødes ind i forskellige familier med forskellige vilkår. Felix kommer til verden i selve huset, søn af den velhavende grosserer og dennes hustru, mens Peer fødes på kvisten hvor hans fattige forældre bor til leje. Fra begyndelsen af bliver læseren altså præsenteret for ”tvillinge-motivet”, som H.C. Andersen ofte benytter i sine fortællinger, eksempelvis i ”Klokken”. Disse ”tvillinger” Peer og Felix er ligesom kontraster til hinanden men alligevel hører de sammen.
Det er gratis at oprette en konto