Redegørelse: Politisk baggrund for murens bygning i perioden 1945-61
Diskussion: Konfrontation af USA’s og Sovjetunionens holdninger omkring murens bygning.
Vurdering: Hvilke konsekvenser havde bygningen af muren for hele Tyskland?
Indholdsfortegnelse
Side 1Forside
Side 2Indholdsfortegnelse
Side 3Redegørelse: Tyskland (1945-61)
Side 5Diskussion: Tyskland omkring 1961
Side 7Vurdering: Tyskland efter 1961
Side 8Konklusion
Side 9Litteraturliste
Redegørelse: Tyskland (1945-61)
Den 1. maj 1945 meddelte det Stortyske Radio (Großdeutscher Rundfunk) med 24 timers forsinkelse, ” at vor Fører Adolf Hitler om eftermiddagen i sin ordretilstand i Reichskanzlerei, kæmpende til sidste vejrtrækning imod de bolsjevistiske, var faldet for Tyskland.”
Anden Verdenskrig bar store tab med sig: cirka 55 mio. dødede under krigen, 35 mio. blev skadet og 3. mio. forblev savnet. Desuden kom 1500 mia. Dollar krigsomkostninger oveni.
Og lignende hændelser måtte aldrig ske igen. Det var stormagterne efter 1945 USA og Sovjetunionen enige om. Men supermagterne havde en del forskellige meninger om hvordan verden skulle se ud, hvilket skyldtes forskellige ideologiske holdninger. Imens USA holdt sig for demokratiets faste støtte, verdens eneste atommagt og førende økonomimagt, begrundede Sovjetunionen sit magtkrav med status som kommunismens moderland. Idet Sovjetunionen muterede til verdensmagt med satellitsystem, udvikledes øst - vest - modsætningen som mundede ud i den kolde krig (1947-56). Første højdepunkt i perioden bliver Berlinblokaden (1948-49), hvor Sovjetunionen prøvede at udsulte Vestberlin. Følgen blev forstærket propaganda, prestigepolitik og oprustning. Vesten udråbte NATO som forsvarsmiddel og østen dannede modstykket i Warszawa-pagten. ”Skrækkens ligevægtsstilling” og ”det atomare pat” tvang Supermagterne til den fredelige koeksistens (siden 1956). Kontrahenterne måtte anerkende at en atomarkrigsførelse med modparten vil føre til verdens ubeboelighed pga. radioaktiv stråling.
Det er gratis at oprette en konto