Blodtrykket måles ved hjælp af et blodtryksapparat. En manchet pustes op, så den trykker arterierne sammen. Ved det høje tryk kan blodet ikke passere manchetten. Ved lavere tryk passerer blodet under hjertets sammentrækninger (systole), men ikke i pauserne mellem sammentrækningerne, når hjertet slapper af (diastole). Ved et endnu lavere tryk i manchetten løber blodet hele tiden i gennem. Trykket i manchetten måles med et manometer.
Formålet:
Formålet med denne øvelse er, at vi skal undersøge hvorledes blodtryk ændres fra hvile til arbejde og fra arbejde til hvile igen. Dermed skal vi også undersøge, om vores blodtryk inden for normalværdien. Hvis ikke, skal vi prøve at finde ud af, hvad grunden til dette kunne være. Vi skal også sammenligne og diskutere vores resultater og kunne konkludere, hvorfor vi ikke får de samme tal.
Teori:
Minutvolumen (puls (antal hjerteslag pr. minut) gange med slagsvolumen (mængden af blod pr. slag)) er en udregning som angiver den såkaldte minutsvolume. I hvile hos de fleste voksne mennesker vil det sikkert blive angivet 300-500 mL pr. minut. Under hårdt fysisk arbejde vil den stige. Udregning for stigen er forskelligt pga. individuelle kropsforskelle. Mange veltrænede atleter kan få sendt mere end 30 liter iltet blod rundt pr. minut og dvs: Jo større en mængde blod pr. minut der bliver sendt rundt i kroppen, jo sundere er ens krop. Hjertet pumper igennem årene hårdt og stabilt. Men efterhånden aftager dens kræft også. Derfor er det meget vigtigt at passe godt på den. En af de få tips lyder således; dyrke masse af motion, spise sundt og varieret og ingen smøger.
Det er gratis at oprette en konto