Valgretsalderen: skal den sænkes til 16 år?

Martin Justesen (MJ) er formand for folkeskolernes landsorganisation (FLO). Han skriver i sin kronik, at han synes, at valgretsalderen skal sættes ned til 16 år. Han tager fat i emnet, da det er vigtigt, at gennemsnitalderen i vælgerkorpset skal sænkes, og det gøres efter hans mening bedst ved at give de unge mere indflydelse i samfundet. Nu er gennemsnitsalderen 48 år, hvilket betyder at den ældre befolkning er overrepræsenteret i folketinget. Derfor synes han, at det er vigtigt at situationen ændres.

JB udtrykker i sin kronik, at valgretsalderen efter hans mening skal sænkes til 16 år. Hans begrundelse er, at der i Danmark er sket en demografisk udvikling der gør, at gennemsnitalderen i vælgerkorpset er for høj. Det vil han så ændre ved at sænke valgretsalderen, og på den måde skabe et yngre gennemsnit. Han mener, at de unge ned til 16 år sagtens kan tage del i demokratiet, og være en mere aktiv del af vores samfund. Hans vigtigste argument for at valgretsalderen skal være 16 år er, at folkeskolen afsluttes i det år man er 16, og da folkeskolen er kravet for almen dannelse vil det være en passende alder. Han udtaler sig også om, at selvom de sekstenårige måske ikke selv er klar over det, så er de klar til at stemme, og have indflydelse på samfundet. Problemet er, at de ikke selv føler de kan gøre en forskel, derfor mister de interessen for politik. Valgretsalderen har længe været diskuteret, og sidst den blev sat ned var i 1987 til 18 år. Nu er diskussionen så oppe igen, om valgretsalderen skal endnu længere ned, altså til 16 år. En undersøgelse viser dog, at cirka 45 procent – af de 19-21-årige stemte ved sidste kommunalvalg. Blandt de 60-69-årige ved samme valg var det derimod cirka 80 procent der gik i stemmeboksen. Dansk ungdoms Fællesråd (DUF) mener, at ved at sænke valgretsalderen, så vil gennemsnittet i vælgerkorpset falde, hvilket er rigtigt nok. Jeg mener dog bare ikke, at dette er den mest effektive måde. Hvis man sænker valgretsalderen betyder det ikke at flere af de 18- 25 vil stemme, hvilket egentligt er en stor del af problemet. Hvis denne aldersgruppe var mere aktiv, så ville gennemsnittet falde, og de yngre vil være langt bedre repræsenteret i folketinget. Det handler om, at appellere til denne aldersgruppe, og vække deres interesse i politik. Dette kan f.eks. gøres ved forskellige slags kampagner, eksempelvis ved brug af medier som facebook osv.