Beskrivelse af en form for E-lbil.Tesla Roadster er en 2 personers elektrisk sportsbil produceret af elbilfirmaet Tesla Motors. Bilen kan køre op til 370 km på en enkelt opladning af Li-ion batteripakken. Den kan accelerere fra 0-100 på under 4 sekunder. Roadsterens “brændstoføkonomi” er 0,133 kWt/km svarende til ca. 58 km/liter.
Den første prototype blev vist frem den 19. juli 2006 og den gik i egentlig serieproduktion d. 17 marts 2008.
I 2007 blev de første 100 eksemplarer produceret. I 2008 er der planer om at producere 650 eksemplarer (som alle er reserveret) stigende til 1.500 eksemplarer i 2009.
Miljø
Elbiler har en række miljømæssige fordele overfor benzin- og dieselbiler. For det første er der ingen motorstøj fra en elbil og først når farten når op på ca. 80 km/t vil vind- og dækstøj medføre, at en elbil støjer på niveau med en benzin- eller dieselbil.
Lithium-ion polymer batterier kan genbruges tæt på 100 % og belaster dermed ikke miljøet med skadelige stoffer efter brug.
I praksis udleder elbiler ingen CO2, men da elproduktion i Danmark til en vis grad indebærer forbrænding af fossile brændstoffer (kul, olie, gas) udledes der ca. 435 g CO2 ved produktion af 1 kWh. En kWh rækker til ca. 5 km kørsel, hvilket giver et CO2-udslip pr. km på 87 g/km. Til sammenligning var det gennemsnitlige CO2 udslip fra en benzin- og dieselbil på 146 g/km i Danmark i 2008.
Det er gratis at oprette en konto