Et atom består af en positiv kerne, protoner og eventuelt neutroner. Omkring kernen kredser der en eller flere negative elektroner, fordelt i en eller flere skaller.Det er antallet af protoner i kernen, og elektroner i skallerne, der giver atomet/grundstoffet sine egenskaber.Det mest simple grundstof er hydrogen, det består af en enkelt proton, og en enkelt elektron.
Der er, (næsten) altid lige mange elektroner og protoner i et atom. Antallet af disse angiver stoffets atomnummer. Antallet af elektroner der kan være i èn skal, kan beregnes med denne formel: Skallens nr. i anden potens gange to.:
1. skal: 1² gange 2=2
5. skal: 5²*2=50
2. skal: 2²*2=8
6. skal: 6²*2=72
3. skal: 3²*2=18
7. skal: 7²*2=98
4. skal: 4²*2=32
eks.: Grundstoffet nr. 16 svovl, har 16 protoner og nogle neutroner, og 16 elektroner. Elektronerne bliver fordelt på følgende måde: 2 i første skal, 8 i anden skal, og 6 i tredje skal.
Neutronen og protonen har nogenlunde den samme masse, mens elektronens masse er ca. 1/2000 heraf, så derfor erAtomets masse = kernens masse + elektronernes masse » kernens masse
Det periodiske system
Det periodiske system er et skema over grundstofferne arrangeret efter stigende atomnummer. Med visse mellemrum, perioder, udviser de ensartede kemiske og fysiske egenskaber og siges at tilhøre en hovedgruppe. Opstillet i skema, så at vandrette rækker hver udgør en periode, svarer lodrette kolonner til hovedgrupperne. En anden opstilling baserer sig på grundstoffernes elektronstruktur, hvorved overgangsgrupperne, hvor der sker en øgning af elektronantallet i indre elektronskaller, får en naturlig placering i systemet.
Det er gratis at oprette en konto