Vietnamkrigen
Disposition:
Optakt og begyndelse
Under krigen
Afslutning på krigen
Stedfortræderkrig USA og Sovjetunionens forhold
Grupper imod krigen + protester
Efter krigen diverse parter i dag
Optakt
Ho Chi Minh
Vietnam blev i 1858 erobret af Frankrig, og blev en del af franskmændenes Indokina. Indokina bestod også: Laos, Cambodja og Thailand. Men Frankrig var ikke de eneste, der havde kolonier i området. Storbritannien og Holland havde sikret sig det vi i dag kalder Indonesien, briterne havde f.eks. kolonier i Burma og Malaysia. Alle kolonimagterne var meget interesseret i området, fordi det lå tæt ved deres skibsruter, og fordi det var så mange krydderier, metaller, sukker, gummi, kul, og ris. Alle disse vigtige varer blev udvundet og solgt fra det fransk styrede Vietnam, uden at den lokale befolkning fik noget ud af det. En lille håndfuld vietnamesere blev nok velhavende ved at arbejde for franskmændene, men flertallet af befolkningen led under det franske styre. Det var nemlig meget svært at skaffe nok mad, og skatterne var meget høje. Nogle vietnamesere bad deres lokale styre om hjælp, men det var blevet frataget sin myndighed og sine penge, så det havde ingen magt til at gøre noget ved forholdene. Derfor voksede modstanden mod det franske styre i store dele af Vietnam. I 1920’erne og 30’erne slog franskmændene mange af de mindre opstande ned med hård hånd, men efterhånden begyndte vietnameserne at danne oprørs grupper. I Blandt alle grupperne var der en kommunistisk gruppe anført af Ho Chi Minh og Vo Nguyen Giap, de mente at Vietnam skulle være selvstændigt. I 1941 dannede de ”Vietnam Doc Lap Dong Minh Hoi” – Vietnams uafhængigheds forbund – Bedre kendt som Vietminh. Da Vietminh blev dannet var 2. verdenskrig i gang. Tyskerne slog Franskmændene, så da de ikke kunne forsvare deres kolonier i Asien, rykkede japanere i 1941 ind i Indokina og tvang Franskmændene til at lade dem overtage kolonien. Japanerne plyndrede Vietnam for ressourcer, og det førte til at 25 % af Vietnams befolkning døde af sult. Man slog hårdt ned på alle slags opstande, dette førte selvfølgelig til at der var flere vietnamesere, der sluttede sig til oprørs grupper. Dette var en af grundene til at Vietmanh i 1944, var stærk nok til at begynde at overfalde Japanske stillinger i det nordlige Vietnam. I August 1945 overgav Japan sig, efter USA havde smidt Atombomber over Hiroshima og Nagasaki. De japanske styrker fik ordre til at forlade Vietnam, og franskmændene regnede med, at det ville være let at tage kontrollen over Vietnam, men Vietminh var hurtig klar med en plan. I september 1945 skyllede deres styrker gennem landets to største byer, Hanoi i Nord og Saigon i Syd. Bagefter afsatte de kejseren, Bao Dai, og Ho Chi Minh erklærede Vietnam for selvstændigt. Ho Chi bad alle lande om at anerkende landets selv selvstændighed, men omkring 3 måneder efter, ankom der 50.000 franske soldater til Vietnam. Dette Udløste den første Indokina krig, som varede fra 1945 til 1954. Under krigen var kampene mellem Fraskmændene og Vietminh meget spredte. Vietminh opbyggede deres styrker i de øde nordlige dele af landet, og derfra overfaldt de franske soldater. Vietminh fik en stor fordel i 1949, da Kina blev Kommunistisk under ledelse af Mao Zedong. Kina var glade for, at kunne hjælpe Vietminh med at gøre deres land kommunistisk, denne hjælp bestod af moderne våben og udrustning, så de overfalde franskmændene oftere og med større styrke. Trods denne hjælp led de alvorlige nederlag, når de forsøgte sig med større angreb på de overlegne franske styrker. Men Vietminh lærte med tiden af deres fejl, og udviklede en guerilla-taktik. I guerilla-taktikken udnyttede Vietminh sit kendskab til terrænet til at foretage hurtige overfald på de franske styrker og derefter forsvinde ind i den tætte jungle, hvor soldaterne kunne leve i lang tid af det, de kunne finde derinde. Samtidig med fik Vietminh styrkerne orde til at påvirke befolkningen mest muligt. Soldaterne skulle være høflige og korrekt. De skulle levere de ting tilbage, de lånte og de måtte hverken stjæle eller opføre sig uhøfligt. Det førte til, at støtten til Vietminh voksede især i det nordlige Vietnam, ig det strømmede til med folk, der gerne vil kæmpe i Vietminhs hær.
Det er gratis at oprette en konto