Novellen handler om en ”bamse”, der ingen øre, mund, næse, arme, ben og bamseskind havde, man kunne ikke se det var en bamse. Bamsen havde et hjerte af hørfrø, som var rødt, for dengang drengens mor havde syet puden, stak hun sig med nålen, og der dryppede blod ned oven på det lille hirsehjerte. Den boede i sengen hos drengen, og hver aften når drengens far havde læst en historie højt, og han skulle sove trak han bamsen ind under sin kind. Bamsen ville ikke længere mangle alting, så den besluttede sig for at rejse ud i ”Den hvide verden”, som han havde hørt om i alle historierne faren havde fortalt. Den prøvede at flugte ud gennem kattelemmen i kælderen, men inden den nåede at gå ud, stoppede ”skjorten” den, og fortæller at verden er kulsort ikke hvid. ”Bamsen” lavede en deal med skjorten og lynlåsen, at han fik øjne og mund, og de fik hans hjerte. Men det hjalp ikke, den var ikke så jublende glad. Hirsehjertet havde skjorten fået i sin lomme. Drengen var blevet rigtig ked af, at bamsen var væk, så ham og hans mor ledte tit efter bamsen. Bamsen havde sat sig under kælder trappen og sad og stirrede, indtil en dag, hvor moren skulle vaske skjorten, og hirsehjertet røg ud af lommen, og hoppede lige ind i bamsen igen. Bamsen skyndte sig op på drengens værelse og satte sig i sengen, som han plejede. Drengen blev rigtig glad, og det hele endte lykkeligt.
Det er gratis at oprette en konto