Forståelse af ordsprogene 'Alt er tilladt' og 'ikke alt gavner'

”Alt er tilladt - intet er helligt" og "alt er tilladt, men ikke alt gavner"

eg vil skrive min forståelse af disse to ordsprog. Jeg starter med ”Alt er tilladt – intet er helligt”

Alt er tilladt – hvor? Alt efter hvor man er i verden er der forskellig lovgivning, præmisser – samfundsbetingelser, religioner, kultur, miljø og mennesker. Muslimer spiser ikke svinekød, men det gør kristne. Og hvis vi kigger på Texas, kan man købe pistoler over det hele, og så er det oven i købet lovligt at skyde folk hvis de, uden tilladelse, træder ind på privat grund.

Hvis man holder en børnefødselsdag og siger ”Hey, alt er tilladt!” så forstås det som at man må klatre op i de høje træer, op på reoler, hoppe i sengen, you name it… Man kan transportere lange knive ud af landet, man behøver ikke at have sele på i bilen, man kan sælge hash på gaden. Sådan vil jeg forstå alt er tilladt – intet er helligt…

Alt er tilladt – intet er helligt, det virker for mig lidt trist. Hvis alt er tilladt så bliver alt kaos.

Hvis man ser på ordet helligt udover den religiøse betydning, så er det noget som er meget vigtigt for en, noget man sætter stor pris på eller brænder for, fx sagde min mor: ”Mine børn er hellige for mig, deres ve og vel betyder alt for mig”.