Naja Marie Aidt – Som englene flyver Fakta om Naja Maria Aidt: Bibelske motiv: En frister, som får hende op og flyve. En der ofrer noget, hun ofrer sit liv. Noget med engle, lyse og mørke sider. Creepy skal nok være novellens ”faldene Engel”, som igen er en betegnelse for det modsatte af Gud nemlig Satan. En slange, som er med overalt, mystisk og skræmmende. Englene skal symbolisere det uskyldige, som er blevet fristet, til noget af Creepy, som skal forestille satan.
Naja Marie Aidt blev født 24. december 1963 i Egedesminde, Grønland. Hun er en dansk digter og forfatter. Hun debuterede i 1991 med digtsamlingen Så længe jeg er ung. Hun har skrevet digte, noveller, dramatik, sange, børnebøger, og manuskript til filmen ”Strings’’
Hun har fået Kritikerprisen 2006 og Nordisk råds litteraturpris 2008 for Bavian.
Naja Marie Aidts forældre er Lene Aidt og Leif Aidt. Parret var flyttet til Grønland på grund af faderens lærergerning. Da Naja var syv år gammel, flyttede de tre tilbage til Danmark, hvor de flyttede ind i en lejlighed i København. Forældrene blev skilt, og Naja flyttede med sin mor til Vesterbro med moderens nye mand. I teenageårene var Naja aktiv i den venstreorienterede ungdomsorganisation Danmarks Kommunistiske Ungdomforbund med sin gode veninde, dramatikeren Line Knutzon. Naja flyttede hjemmefra som meget ung og fik som 18-årig i 1982, en søn, Frederik med musikeren Martin Heurlin. Naja tog HF-eksamen og fik sønnerne Carl Emil i 1989 og Johan i 1991. I 1991 udgav hun sin første bog. Kort tid efter blev hun skilt og giftede sig med filmfotografen Eigil Bryld, som hun fik sin fjerde søn, Zakarias, med i 2003. Naja Aidt flyttede i 2008 til Brooklyn, New York, hvor hun bor nu. Naja har haft et meget stresset og ikke altid positivt liv. Ofte har hun været ked af det, men prøvet at holde humøret oppe og har et rigtig godt liv i dag. Det kan også ses i hendes noveller og historier, hvor hun skriver meget deprimerende. Men hun har prøvet at holde hovedet højt i mange år, og i nogen tid var historierne hendes glæde, hvor hun skrev om værre ting end det hun selv havde været igennem, som gjorde at hun fik det bedre, da hun vidste folk var i værre situationer end hende. Men andre gange, var det bare for at få følelserne ud. Hun sagde, at det ikke var, fordi hun generelt er tiltrukket af triste skæbner, men på det tidspunkt, hvor hun skrev historierne, havde hun brug for at afreagere og få nogen gemte følelser ud. Og hun siger også at hun nærmest var ’manisk depressiv’ da hun skrev historierne, og det er også meget tydeligt at læse.
Det er gratis at oprette en konto