Jeg ser en død mand ude på en mark og en dame ved hans side. Damen ved hans side ser ud til at have nogle angste bevægelser, manden laver ingen bevægelser. Jeg ser en lige linje bagerst på billedet. Det er meget kolde farver samt nogle enkelte varme, jeg ser også nogle beskidte farver og en død farve. Det er et maleri malet efter et billede oppe i hovedet, og måske er det også lidt baseret på virkeligheden. Det forestiller en mand og en dame (evt. mand og kone ), hvor manden ligger død ude på en mark kunne det godt forestille, hvor konen hun så er ved hans side og prøver råbe efter hjælp. Handlingen er vel hjælpeløshed set fra konen side af, men måske samme tid også fred set fra mandens side af. Stemningen er ikke ligefrem festlig, den er meget sørgelig på en måde, men også meget fredfyldt. Farverne er rigtig godt valgt, de beskriver billedets stemning rigtig godt, og viser følelserne godt frem i billedet med mandens kolde blå farve og hendes varme mørkerøde farve og de mørke skyer bagerst i billedet. Det sætter triste følelser i gang hos en, jeg tænker hjælpeløshed og sårbarhed når jeg ser billedet og det bliver man ikke ligefrem glad af. Jeg tror han vil have man skal tænke lidt over hvem man egentlig har omkring sig som sine kære og at vi skal tænke lidt over døden, og sådan bliver det også modtaget for de fleste. Billedet viser det var en lidt hård tid i f.eks. 1889 og man måtte arbejde hårdt for at overleve, det får han også meget fint vist på billedet, manden ser slidt og gammel ud, men fordi det er den tid kunne denne mand der ligger der måske kun være 60 år, men hvor han ligner en på 90, fordi han har arbejdet så hårdt i sit liv. Næsten alle Brendekildes billeder minder meget om hinanden, de er stort set alle sammen fra et landbrugs miljø, og nogle af dem er også noget med døden.
Det er gratis at oprette en konto