Nedbryderfødekæden, tager udgangspunkt i dødt plantemateriale, fx nedfaldne blade. De omsættes - langsomt - af bakterier og svampe (gærsvampe kan findes på bladene allerede medens de sidder på træerne). Disse organismer svarer til planteæderne i græsningsfødekæden, men de er ikke så iøjnefaldende - de er mikroorganismer (se også side 9 og figur 19). Dernæst kommer en gruppe organismer (hjælpe nedbrydere), som delvis lever af let omsættelige stoffer i plantematerialet, men hovedsageligt af bakterier og svampe fx regnorme. rundorme, tusindben og bænkebidere.
Til sidst egentlige rovdyr: insekter, insektlarver, orme, muldvarpe etc. I dette led sammenvæves nedbryderfødekæden og græsningsfødekæden ofte, således at resultatet bliver et føde net (se figur 8). Dødt dyrisk materiale og ekskrementer er udgangspunkt for tilsvarende nedbryderfødekæder.
Her er insekter og insektlarver særdeles fremtrædende både i første, andet
og tredje led (fx gødningsbiller, ådselbiller og rovbiller).
Nedbryderfødekæde. Organismer, der lever af dødt, organisk stof, indgår i en anden slags fødekæde, som man kalder en nedbryderfødekæde. Andre organismer lever af dødt, organisk stof. Det kan for eksempel være døde planter, døde dyr, ekskrementer eller lignende. Organismerne, der lever af dødt, organisk stof, indgår i en anden slags fødekæde, som man kalder en nedbryderfødekæde. Bakterier og svampe er meget vigtige for nedbrydningen af dødt, organisk stof i et økosystem. Det er vanskeligt at adskille bakterier og andre mikroorganismer fra det organiske stof, som de lever af. Tilsammen kaldes dette detritus. Mange af de større dyr, der æder detritus, fordøjer dels det døde, organiske stof og dels indholdet af mikroorganismer. Det er således svært at afgøre, hvad der er dereshovednæring. Nedbryderfødekæde. I løbet af efteråret skal træerne altså komme af med deres frugt, samle den sidste næring fra bladene, skille sig af med affald og til sidst smide bladene. Når alt dette er gjort er de klar til at overvintre. Bland træer er der forskel på hvilken farve bladene får om efteråret, hvor tidligt på året træerne smider bladene og hvor godt de udnytter næring fra bladene inden de smider dem. De blade som har mest næring tilbage i sig når de falder, vil hurtigt indgå i nedbryderfødekæden, hvor de vil blive omdannet til muld af regnorme og mikroorganismer. Med tiden bliver alle blade på jorden nedbrudt og kan blive optaget gennem planternes rødder som næringsstoffer. De døde blade indgår i nedbryderfødekæden. Orme og mikroorganismer nedbryder bladene helt ned til molekyler som så gør det nemt for trærødder at optage disse og transportere dem gennem ledningskanaler som hedder xylem til træstammen og bladene.
Det er gratis at oprette en konto