Jalousi

Han vidste det! Han vidste det nu ville blive afsløret. De var ankommet til lejrskolen efter en dødssyg cykeltur på næsten to timer. I regnvejr. De fik en halv time til at indrette sig på deres værelser. Så skulle de mødes med politiet…

Carl sad sammenkrøbet og rystende i vindueskarmen, på hans og Joachims værelse. Han frøs ikke. Han svedte over hele kroppen, da han var den eneste der vidste hvad der virkelig var sket. Carl havde kvalme, men ikke den slags man har, hvis man er syg. Det var den kvalme man har når man har gjort noget forkert, rigtig forkert. Han vidste godt hvad, men han havde ikke fortalt det til nogen, ikke engang hans bedste ven Joachim, der havde været hans bedsteven siden 2. klasse. Carl var nærmest lykkelig over at Joachim ikke så ham nu, da han lignede en lille dreng, der ville hjem til sin mor. Da Joachim var typen, der ville fortælle det videre. Carl var kun sammen med ham, for at blive en smule populær hos pigerne, nok mest Caroline, da han var forelsket i hende.

Den halve time gik hurtigt, Carl syntes det var alt for kort tid, men det var fordi han ikke anede hvad han skulle sige til politiet. En af lærerne havde snakket med politiet, og de havde fortalt, at de ville stille eleverne nogle spørgsmål. Carl var lidt mistænksom, fordi de andre elever, ikke havde lagt mærke til at hun var væk, inden lærerne fortalte at hun havde fået det dårligt og var taget hjem. Carl var den eneste af eleverne der vidste, hvad der i virkeligheden var sket med hende.