Hvis man fører et lod i en snor (pendul) ud til siden, og slipper det, vil det begynde at svinge frem og tilbage. Når loddet har bevæget sig fra en yderstilling til den modsatte yderstilling og tilbage igen, siger man, at det har udført en svingning. Den tid det tager loddet at udføre en svingning, kaldes svingningstiden (T). Man finder nemmest svingningstiden ved at måle tiden for 10 svingninger og derefter dividere den fundne tid med 10. når man iagttager et svingende pendul, vil man se, at udsvingene bliver mindre og mindre. Dette skyldes ikke tyngdekraften, men derimod luftmodstanden samt gnidningsmodstanden i ophængningspunktet. Når udsvingene bliver mindre og mindre, siger man, at pendulet udfører en dæmpet svingning.
Amplituden:
Et penduls udsving måles fra hvilestillingen til en af yderstillingerne. Udsvingets størrelse kaldes pendulets amplitude.
Svingning og energiomsætning:
Den energi et pendul har på grund af sin bevægelse, kaldes kinetisk energi eller bevægelsesenergi og den energi pendulet har på grund af jordens massetiltrækning kaldes potentiel energi eller beliggenhedsenergi. I et pendul finder man en energiomsætning et sted mellem disse to energiformer. Slippes loddet, vil det svinge mellem to ydrepunkter. I disse to ydrepunkter vil loddets potentielle energi være højest. Når loddet bevæger sig fra det ene ydrepunkt til det nederste punkt, vil dets potentielle energi blive mindre, men samtidig vil loddets kinetiske energi blive større og større. I det nederste punkt vil den kinetiske energi være størst og den potentielle energi være mindst. Derefter vil den kinetiske energi blive mindre, og den potentielle energi mindst. Derefter vil den kinetiske energi blive mindre, og den potentielle energi igen blive større og større. Det er den kinetiske energi, som pendulet har i det nederste punkt, der får det til at svinge ud mod en yderstilling på trods af jordens massetiltrækning. I et svingende system vil energien veksle mellem kinetisk energi og potentiel energi. Hvis man giver loddet mere fart med et lille skub, så får det mere kinetisk energi. Det ændre ikke svingningstiden, men loddets udsving bliver større og det betyder, at loddets potentielle energi bliver større. En tilførsel af energi til det svingende lod vil altså en forøgelse af både den kinetiske energi og den potentielle energi. Hvis et pendul bliver overladt til sig selv vil amplituden blive mindre og mindre, til sidst vil den hænge helt stille. På grund af gnidningsmodstanden i ophængningspunktet og mod luften mister pendulet nemlig lidt efter lidt sin energi. Ved gnidningen omsættes pendulets kinetiske energi lidt efter lidt til varme-energi i pendulet og i den omgivende luft.
Det er gratis at oprette en konto