Den grønne planet

Der var engang en grøn planet, hvor alting var grønt. Ingen kendte til denne planet, selv ikke astronomer vidste at denne planet hørte til i vores univers. Der var noget helt specielt over denne planet. Himlen, jorden, vandet, planterne, alt dette havde det grønnelige skær. Men det var ikke det eneste som var besynderligt. På planeten boede en gal videnskabsmand helt for sig selv. Han var det eneste levende væsen på denne planet. Det eneste han havde til at holde sig i selskab med, var en lille bitte snegl. Sneglen var så lille, at den var 3 gange mindre end en mus. Videnskabsmanden kaldte sig selv for ”Proffesser Spire”. Spire havde sat sig et mål. Han ville ikke være helt alene på denne grønne planet mere, det skulle det gøres noget ved omgående. Han havde i tankerne at han ville drage til den blå planet, menneskes verden, for at få noget inspiration til sine nye opfindelser. Han pakkede sin taske, fyldte den med nogle grønne æbler, noget vand nede fra den grønne flod, og noget tryllesalt han havde udgravet fra de grønne bjerge, som ligger langt langt borte.Proffesser Spire skulle gå hele vejen til de grønne stepper, for at komme til det magiske dybe hul, som førte hele vejen til den blå planet. Efter 3 dages vandring, kom han endelig til hullet. Han mimede nogle mystiske besværgelser, kastede tryllesaltet, og så trak kraften fra hullet ham ellers til den blå planet. Proffesser Spire var chokeret da han så hvordan menneskenes verden så ud. Han kunne slet ikke få det hele til at hænge sammen. Spire kunne ikke forstå, hvordan de kunne kalde deres plantet for ”den blå planet”, når han kunne se en masse grønne planter omkring sig. Han rejste hele verden rundt, og fik en masse sjove ideér. Han kiggede på dyrene, så hvad menneske boede i, hvordan de blev transportet fra det ene sted til det andet, og efter lidt tid, gik det op for ham, at de kaldte planeten for ”den blå planet”, og det var åbenlyst fordi at menneskenes verden bestod af vand. En af dagene vandrede han ud i en skov, for at udforske naturens dyr. Men hans gik og fløjtede glade sange og kiggede sig omkring, fangede han noget meget mystisk ud af den ene øjenkrog. Synet af et dyr, som han med sikkerhed havde set før. Proffesser Spire gik tættere på, og samlede dyret op mellem to forrådne grene som lå på jorden. Den lignte præcis han kæledyr, som han havde derhjemme til at holde sig i selskab med. Det var en snegl. Proffesser Spire havde en følelses blanding mellem forskrækkelse og overraskelse. Han proppede sneglen i lommen, og besluttede sig for at drage hjem til sit eget hjem, den grønne planet. Rejsen hjem brugte han lang tid på hvad han nu skulle gøre, for han synes ikke han havde fået så ufattelig meget inspiration, det eneste han var sikker på at han ville gøre noget ved, var den snegl han havde puttet i lommen. Men så kom han i tanke om de andre ting hans havde set. Han startede med at bygge de huse som han havde set, så det blev lavet til et lille villakvarter. Husene var selvfølgelig grønne. Så tænkte han igen tilbage på de andre ting han havde set. ” Aha, jeg laver da selvfølgelig en bil, så har jeg nemmere ved at komme frem og tilbage når jeg skal finde ingredienser og andre sager til mine opfindelser!”, og så begyndte Proffesser Spire at bygge en bil. Til sidst og ikke mindst, ville han gøre noget ved den snegl han havde fundet, den kunne jo ikke bare ligge i hans lomme uden nytte, så han fik en smart idé. Han ville klone den og gøre den større. Det tog Proffesseren mange dage at få dette til at lykkedes. Efter nogle måneder var der bygget en fin lille by på den grønne planet som bestod af få men høje bygninger, kæmpestore snegle på størrelse med biler, og så havde han selvfølgelig sin egen lille bil, som han var blevet glad ved, for så sparrede han en masse tid. Men under hele trylleriet, skete der noget forfærdeligt.. Proffesser Spire spildte tryllesalt ud over sig selv, og blev selv til en stor, grøn og væmmelig snegl. Alene vandrede han gennem den triste, mørke, og grønne hjemmelavede by, med alt snegleslimen slæbende efter ham.