Sort sommer

Mens hun talte, fiskede hun noget op af den ene brystlomme. En kæde. Med et vedhæng. Vedhænget hang fra hendes halvt åbne hånd og fangede et splitsekund en solstråle fra vinduet og kastede hvide glimt rundt i stuen. Hvad var det, hun havde der? Vedhænget fandt langsomt ro og hang til sidst næsten stille. Ah, nu kunne Jonas se det. En stor nøgle. Af sølv. Blank. ”Hvad synes du, vi skal stille op?” spurgte hun. Han svarede ikke. Det måtte jo være deres problem. Det var for øvrigt en rigtig flot nøgle. Og den hang ikke stille mere, den gyngede langsomt frem og tilbage …”