Hej, vi har haft om liberal Alliance og det vil vi nu fortælle lidt omkring.
DIAS 2:
Naser Khader, Anders Samuelsen og Gitte Seeberg stiftede den 7. maj 2007 partiet Ny Alliance. Faktisk er Ny Alliance det første danske parti, som er blevet dannet i det 21. århundrede. Opbygningen af partiet tog sit udspring i dannelsen af landsdækkende lokal- og storkredsforeninger. Sammen med Ny Alliances tre stiftere og medlemmer bistod disse i udarbejdelsen af partiets politiske program, som blev præsenteret i august 2007.
Efter at have eksisteret i blot seks måneder blev Ny Alliance valgt ind i Folketinget ved valget den 13. november 2007 med fem mandater. Mandaterne gik til de tre stiftere samt Jørgen Poulsen og Malou Aamund. Gitte Seeberg valgte at forlade partiet i januar 2008, og Malou Aamund forlod partiet i februar samme år. Partiets første landsmøde blev afholdt i maj 2008, hvor omkring 300 medlemmer var med til at stifte landsorganisatio¬nen og dennes bestyrelse. I juni måned 2008 valgte partiet at skilles med Jørgen Poulsen, så partiet stod tilbage med blot to af stifterne, nemlig Naser Khader og Anders Samuelsen.
Den 28. august 2008 skiftede partiet navn til Liberal Alliance, og partiet fik et nyt principprogram med et liberalt udgangspunkt på et pressemøde i DGI-byen. 1. september 2008 indtrådte Villum Christensen i folketingsgruppen, efter at have overtaget Gitte Seebergs mandat i Folketinget. Den 15. november indgik Liberal Alliance sin anden finanslovsaftale med VK-regeringen og Dansk Folkeparti.
Det er gratis at oprette en konto