1866: Grundloven indførte privilegeret valgret til Landstinget, hvilket gav godsejerne magten, da skat fortrinsvis hvilede på jord. Det stillede Landstinget i skarp modsætning til det demokratisk valgte Folketing.Af Landstingets 66 medlemmer skulle de 12 udpeges af kongen (regeringen), 27 vælges af de største skatteydere (godsejerne) og 27 vælges ved almindelig valgret. Hertil kom komplicerede regler hvorefter valg skulle foretages af to vælgergrupper. Den ene omfattede samtlige folketingsvælgere, mens den anden kun omfattede privilegerede. Sidste gruppe kunne hermed stemme to gange.Landstinget blev fra nu af et konservativt element i forfatningen hvis formål klart gik i retning af at forhindre Folketinget i at vedtage love der gik mod godsejernes og borgerskabets interesser. Den grundighed og eftertænksomhed i lovbehandlingen som oprindelig var tiltænkt Landstinget , blev nu erstattet af et Landsting som skulle være bremseklods for en demokratisering af samfundet. Dermed var begyndelsen lagt til en langvarig konflikt mellem det mere folkelige Folketing og et konservativt domineret Landsting.
1915: grundloven blev et kompromis mellem de fire store partier i Rigsdagen: Venstre, Højre, Radikale venstre og Socialdemokratiet – ved grundlov af 1915 blev der indført den lige og almindelige valgret til både Folketinget og landstinget, idet kvinder og tjenestefolk fik valgret – det var meningen at den ``nye`` grundlov skulle træde i kraft, 1 år efter at den var stadfæstet af kongen, men det trådte først i kraft i 1918.
Det er gratis at oprette en konto