”I juni måned” er malet af en mand ved navn Laurits Andersen Ring. Jeg tror, han har malet et billede af sin ungdomskæreste som sidder uden foran hans hus, og venter på ham. Når nu det hedder elsker, elsker ikke, så kunne det godt ligne, at hun ikke var sikker på, at han var forelsket i hende. Hun sidder jo forrest i billedet men ude i siden. Jeg tror, han har sat hende der fordi, man også skal lægge mærke til gården bag hende. Billedet er nok et minde om hende eller også er de gift, og bor sammen inde på den gård bag hende.
Historien om billedet.
En kvinde ved navn Johanna ville gerne være sygeplejerske i militæret, da hun blev ældre. Da hun blev gammel nok til at arbejde, søgte hun ind og fik jobbet. Den første måned hun var, der skulle hun og hendes veninder på jobbet, gøre sig klar til at tage af sted fordi der skulle være krig i Tyskland. Johanna var en meget flot pige med langt brunt hår og store flotte brune øjne. Hun var høj og slank og meget populær mellem drengene. Det havde hun bare ikke selv lagt mærke til. Det var kun hendes, veninder der kunne se det, og hun ville ikke tro på det, de sagde. Da de skulle til Tyskland en måned efter, havde hun godt set en af, drengene fra militæret havde kigget efter hende, men hun troede ikke det betød noget. Da de kom til Tyskland, startede krigen først en uge efter så de havde alle sammen masser af tid til at lære hinanden at kende og hygge sig. Johanna og Kevin som han hed, ham der havde kigget efter hende, var nu begyndt at snakke sammen. De havde det rigtig sjovt sammen. Den sidste aften malede han et billede af hende, hvor hun sad på en mark og pustede til en mælkebøtte, og ventede på han skulle komme tilbage efter krigen. Han var rigtig god til at male, men han ville ikke have, andre skulle vide det. Han viste ikke billedet til Johanna, fordi han var bange for, hun ville grine. Han gemte det væk, så ingen skulle se, han var vild med hende. Dagen kom, hvor de skulle i krig, og pigerne sagde farvel til drengene. Kevin var meget ked af at tage væk fra Johanna, men hun vidste jo ikke noget om, at han var forelsket i hende, så hun sagde bare farvel til ham, som om de bare var venner. Det var de selvfølgelig også, men Kevin ønskede bare så brændende, at de var mere end det. Krigen var hård, og den var lang. Den tog fire måneder, to uger og fem dage. Det var kun to ud af de syv, der var taget af sted, der overlevede. Kevin overlevede desværre ikke. De overlevende, kom tilbage og de fik besked på at tømme Kevins værelse og kigge hans ting igennem, og smide det ud hans forældre ikke ville have. Der fandt de alle hans malerier og skitser, han havde tegnet. De var meget overrasket, over han var så god til at tegne. Det billede de kiggede, mest på var det af Johanna. Det var de nød til at vise hende, selvom de godt kunne se, det måske ikke var den bedste idé, når nu han var død, men de viste det alligevel. Da hun så det begyndte hun at græde. Hun tænkte tilbage på den uge, de havde været sammen. Nu kunne hun jo godt se, at han havde været vild med hende. Hun havde bare ikke troet på det selv, så hun lod som om hun intet så. Hun fik lov at få billedet af hans forældre, så hun havde et minde om ham. Tre år senere havde hun glemt det lidt. Billedet havde hængt på hendes væg altid, men hun havde så småt glemt, hvor hun havde fået det fra. Hun tog det ud af guld rammen, og kiggede bag på maleriet, for at se om det var et kunstnernavn. Der stod ikke et navn men en lang hilsen til Johanna. Hun læste den langsomt og udtalte hvert ord meget tydeligt. Hun fik langsomt tårer i øjnene og huskede mere og mere Kevin. Til sidst i hilsenen stod der, ”Din Kevin”. Hun begyndte at græde og lagde sig på sin seng, og begyndte at tænke på Kevin. Dagen efter fik hun et brev fra en anonym afsender. Hun åbnede brevet og læste det. Der stod: ”Kære Johanna. Undskyld jeg ikke har reageret noget før, men jeg har ikke haft tid til at skrive. Jeg har prøvet at overleve i Tyskland uden penge eller noget. Det der skete for tre år siden skete ikke helt sådan som du har fået det af vide. Jeg blev ikke skudt. I hvert fald ikke så jeg døde. Jeg overlevede og prøvede at finde de andre. De havde desværre forladt mig. Nu har jeg tænkt mig at komme tilbage til dig. Jeg gætter på, du har læst min hilsen bag på maleriet. Jeg kommer på fredag. Vi ses.
Det er gratis at oprette en konto