Mads og Caroline har nu været gift i syv år. De bor sammen med deres børn Marie (11 år) og Christoffer (17 år).
September 2011
Caroline skulle til sit første opdateringsmøde den første fredag i september. Mads havde lovet at tage med, men han havde ikke lyst. Han havde ligget vågen de sidste par nætter, urolig over hvordan han skulle håndtere situationen, hvis der var dårlige nyheder. Mads havde sat Marie af hos en veninde , og Christoffer skulle i byen med nogen drenge fra sin klasse.Da han sætter sig ind i bilen, starter han motoren og kører mod Herlev sygehus. Der skulle han møde Caroline kl. 15.00. Da han ankommer til sygehuset, får han et sug i maven. Han går ind til receptionen, og receptionisten spørger hvilken afdeling han skal til og han må bedrøvet sige kræftafdelingen. Da han tager op med elevatoren til 22. etage, står der et bedrøvet ægtepar uden for døren til afdelingen. Manden står med tårer i øjnene, og konen har et tørklæde på for, at man ikke kan se, at hun har mistet håret – og nu er skaldet efter kemobehandlingen. Der tænker Mads så på, om han også burde have tårer i øjnene eller burde han være fuldkommen ulykkelig? Han føler ingenting, ikke andet en tomhed og urolighed.
Det er gratis at oprette en konto