Grundlæggeren for jødedom er Moses. Og grundlæggelsen var da Moses fik sine ti bud og 613 andre bud.
Torah er betegnelse for de mange love, som findes i Det Gamle Testementes fem Mosebøger. Disse love er centrum i den jødiske religion
For 2500 år siden adskilte jødedommen sig mærkbart fra andre religioner. Dengang var det normalt at tilbede flere guder, der havde hver deres funktion, eksempelvis en solgud, en månegud eller en gud for vejret. At have mange guder kaldes polyteisme. Jødedommen proklamerede som noget nyt, at der kun var én Gud. Og Gud var skaber og opretholder af alt liv på jorden. En almægtig, kærlig og retfærdig Gud, som dømte det enkelte menneske på baggrund af, om det overholdt hans lov.
Den jødiske monoteisme betragter Gud som den almægtige skaber, der for mennesker er principielt uforståelig. Jødedommen er den ældste af verdens monoteistiske religioner, det vil sige religioner, der kun anerkender én Gud. Gud er én, Gud er udelelig. Derfor er det også en overbevisning i jødedommen, at alt, hvad der sker her i livet, skyldes Guds indgriben. Både det, der er godt og lykkeligt, og det, som er ondt og mørkt. Alt har Gud som yderste årsag. Dog er der ikke tale om skæbnetro, idet Gud også giver plads til menneskets frie handling. Derfor har Gud givet mennesket loven som en vejledning. Gud er principielt uforståelig, men samtidig er han en nærværende og handlende gud, der har udvalgt sig et særligt folk, Israel.
Det er gratis at oprette en konto