Med inddragelse af Emil Bønnelyckes digt Vesterbrogade, 1918 og Jais Nielsens billede Afgang, 1918
Omkring 1920 opstår en ny måde at skildre storbyen på. I denne periode blev Danmark præget af den modernistiske litteratur og en ny sproglig form var på vej. Digterne eksperimenterede med sproget. Denne eksperimenteren var litteraturen ikke ene om. I malerkunsten havde mange malere opgivet den naturalistiske tankegang, og søgte mere over mod det abstrakte udtryk. Farver og former skulle virke ved egen kraft1). Kunstneren/digteren søgte at give en subjektiv, isoleret oplevelse af den stemning, tingene vækker hos ham. Dette kaldes ekspressionismen. Kulturlivet blev præget af storbyens vækst. Avisindustrien voksede. Tekniske forbedringer under 1. verdenskrig førte til brug af radioen. Det var nu muligt at kommunikere samtidigt med mange over store afstande. Lige før og under 1. verdenskrig var de danske filmprodukter en vigtig eksportvare. Filmindustrien var påvirket af den amerikanske, der opfattede film som forbrugsvare. Avisindustrien, radioen og filmindustriens udvikling prægede kulturlivet i en positiv retning. Danskerne kunne samles om radioen, man gik oftere i biografen og man blev bedre informeret rent politisk gennem aviserne. Da industrien har haft stor betydning for kulturen kaldes denne for industrikulturen. Lyrikken var den foretrukne genre for ekspressionisterne. Jeg vil begrænse mig til denne genre, med inddragelse af Emil Bønnelyckes digt ”Vesterbrogade” fra samlingen Festerne, 1918 og Jais Nielsens billede ”Afgang”, 1918.
Det er gratis at oprette en konto