Katolicismen: centrale elementer og historisk perspektiv

er Jomfru Maria, Trosbekendelsen, Helgenerne, Katekismus, Paven og pavedømmet.

Jomfru Maria spiller en væsentlig rolle i den katolske kirke. Kirkeåret har et antal Maria-festdage (Marias ubesmittede undfangelse, Marias bebudelse, Marias optagelse i himmelen osv.). Ved kirkemødet i 649 erklæredes hun for Gudsmoder (også ikke alene Jesus moder). Jomfru Maria er ifølge katolsk lære ikke en Gud, men hun er så tæt på, som tænkes kan. Hun bliver ikke alene kaldt Den hellige Moder og Den hellige Jomfru, men også Himmeldronningen, og som Himmeldronning er hun blevet afbildet i tusindvis af katolske malerier og ikoner. Det er vigtigt at forstå, at man i den katolske kirke ikke tilbeder Jomfru Maria, men beder til hende for at hun kan gå i forbøn for én hos Gud.

Allerede tidligt har Kirken udtrykt og videregivet troen ved korte trosbekendelser. Disse korte og syntetiske sammenfatninger af troens indhold finder vi mange steder i Bibelen. Kirken sammenfatter også sin tro i trosbekendelsen, som fremsiges i fællesskab hver søndag. Trosbekendelsen har to former: Den apostolske Trosbekendelse og Den niceakonstantinopelske Trosbekendelse.

I Bibelen omtales alle mennesker som lever og dør i troen på Jesus Kristus som "hellige" (2 Kor 1,1). Ud fra dette synspunkt er alle kristne hellige mennesker. Men allerede i den tidlige kirke begyndte man at ære mennesker, som på en særlig måde havde levet et helligt og gudfrygtigt liv. Helgenkulten voksede frem af martyrkulten. Martyren som gik i døden for sin kristne tro var længe prototype på en helgen, og det som "gjorde" martyren til en helgen var den kultus som opstod spontant ved vedkommendes grav. Efterhånden dukker andre trosvidner end martyrerne op, og helgenkulten tager til.