1. Sproget i romanen subjektivt. Det er Kristoffer der fortæller historien fra hans synsvinkel.
Bogen er skrevet i nutid. Det er et nutidigt sprog det er skrevet med, der er ingen gamle ord, som man lige skal finde ud af hvad betyder.
2. I starten fortæller han om de rum han går ud og ind fra, han skifter rum efter hvilke personer han er sammen med og hvilket humør han er i. Et symbol på hans sindshumør.
Han har et rum han kun kommer ind i når han er helt alene, et stort hvidt rum, med et hvidt lys der skærer i øjnene. I rummet er der er stort sort skab, der er en lås foran. Kristoffer har selv sat låsen på, fordi han ikke tør åbne. Det tror jeg er et symbol på alle de ting han ikke tør sige. De ting han ikke har lyst til at tænke på – alle de ting han egentlig gerne vil glemme.
Side 20 – ”samler støv” Kristoffer sidder bare på værelset og laver ingenting og på den måde samler støv.
Komposition
1. Bogen er delt op i 9 afsnit. Fortælleren Kristoffer starter med at fortælle hvad han laver 6 måneder efter bogens handling.
Det er gratis at oprette en konto