åndelig omsorg

6C6D58C489C8D48D642D8 362789824C 824C8 362789824C

3. eksterne prøve Bachelorprojekt Afleveringsdato: 3. januar 2007

Projektets omfang: 76.102 antal anslag svarende til 32 sider Vejleder: Kim Jørgensen Udarbejdet af: Tanni Fasen, 9.657, & Elaine Rasmussen, 4.930, Hold september 2003 Sygepleje- og Radiografskolen, Københavns Amt

Der gives tilladelse til, at opgaven må udlånes til studerende og lærere på Sygepleje- og Radiografskolen, Kbh. Amt

3. eksterne prøve Bachelorprojekt Udarbejdet af: Tanni Fasen & Elaine Rasmussen

Resume

Dette bachelorprojekt vil have fokus på den åndelige omsorg i sygeplejen til den døende kræftpatient. Det understøttes af, at langt de fleste mennesker, der lider af uhelbredelig kræft, dør på hospitalet, og at sygeplejersker i dag har en central rolle i mødet med det døende menneske. Det er ikke kun, når det drejer sig om at lindre fysiske symptomer, men også når det gælder om at møde mennesket i den håbløse situation, som han eller hun befinder sig i. At møde et menneske hvor det, subjektivt befinder sig, er en udfordring for sygeplejersken i hendes daglige arbejde. Dette skyldes, at den døende kræftpatient, ofte vil opleve store eksistentielle udfordringer i livets sidste fase. Dette bachelorprojekt bygger på et litteraturstudie, hvor der tages udgangspunkt i en hermeneutisk fænomenologisk tilgang. I projektet benyttes Rita Nielsens bog, ”At være sig selv – at blive sig selv”, til at belyse hvilke åndelige behov, der ses hos den døende kræftpatient. Endvidere inddrages sygeplejeteoretikeren Joyce Travelbees teori Kari om Martinsens teori om livsfortællingen, og dennes betydning i sygeplejen til den døende kræftpatient samt sygeplejeteoretikeren forholdet. Sammenfattende fandt vi, at de åndelige behov var knyttet til følelsen af selvstændighed, bevarelsen af selvkontrol og styrkelse af identiteten hos den enkelte. Vi erfarede, at sygeplejersken gennem livsfortællingen kan hjælpe den døende kræftpatient med at finde håb, mening og struktur og her i gennem imødekomme den døende kræftpatients åndelige behov. Samtidig fik vi understøttet vores formodning om, hvor vigtigt etableringen af en relation mellem menneske-til-menneske-