Hitlers vej til magten

Adolf Hitler (20. April 1889 I Braunau – 30. April 1945 i Berlin, Tyskland) var en tysk politiker og sener diktator. Adolf er den meste berømte og omdiskuteret politiker. Nogen hader ham og nogen beundrer ham, men under alle omstændigheder havde han en utrolig stærk personlighed og vilje til at nå sit mål. Oven i det udviklede han sig også til en fantastisk overbevisende taler.

Hitler og tilhængerne

Hvorfor fik Hitler pludselig så stor opbakning fra befolkningen? I dag ved vi, at Hitler og nazistpartiet var skyld i, at flere millioner jøder døde i koncentrationslejre, og derfor er det svært at forstå, hvorfor så mange mennesker stemte på Hitler. De store økonomiske og politiske problemer der prægede Weimar-republikken både i starten af 20’erne og igen i slutningen af 20’erne og starten af 30’erne, banede en stor del af vejen for Hitler. Weimar-republikken var blevet ydmyget i Versailles-traktaten, og derfor var befolkningen desperate for at få Weimar-republikken op at stå igen i starten af 20’erne. I 1929 og fremefter var depressionen med til at hjælpe Hitler på vej. Igen var folk desperate og bange for, at inflationskrisen ville vende tilbage. 6 millioner blev arbejdsløse, og befolkningen var begyndt at blive en smule antidemokratiske, da regeringen ikke fik nogen opbakning. Hitler brugte disse kriser til at fremhæve sig selv som Weimar-republikkens ’frelser’. Han var en fremragende taler, og blev med tiden bedre og bedre. Han forstod at overbevise folk, og tilpasse sine taler efter hvilke samfundsklasser han talte til. Han lovede dem en masse forskellige ting, som på ingen måde hang sammen, men han appellerede til folks nationalfølelse, og de følte at han var manden, som kunne vende krisen. I dag lyder det som om befolkningen var meget naiv, eftersom de stolede blindt på alt hvad han lovede dem, men de var nede i en dyb krise og desperate, så det nemmeste var at hylde en mand, som hele tiden talte om at få Tysklands stolthed tilbage. Man kan også undre sig over, at de ikke blev mistænksomme da Hitlers stormtropper blev ved med at være voldelige, men set i forhold til al den fornyelse som Hitler lovede, var det ikke noget man tænkte over. Måske begyndte befolkningen også at blive bange for hvad nazisterne kunne finde på, efter branden i Rigsdagen, hvor Hitler havde beordret de ledende kommunister hængt. Da NSDAP og Det Nationale Folkeparti havde fået flertal i Rigsdagen, brugte Hitler sin magt det sidste stykke af vejen. Han ville have den fulde kontrol over regeringen, og da det kun var socialdemokraterne som til sidst var modige nok til at gå imod ham, fik han Bemyndigelsesloven vedtaget. (Nazityskland s.9) Nogen mener også, at Hitler var heldig. Hvad var der f.eks. sket hvis Hitler var blev skudt efter han havde lavet ølstuekuppet? En nazist, Graf, kastede sig ind foran Hitler, og blev efterfølgende ramt af 11 skud og dræbt. Han reddede højst sandsynligt Hitlers liv. Det er også svært at vide, hvad der ville være sket, hvis Weimar-republikken ikke havde haft så store økonomiske og politiske kriser på dette tidspunkt. Var der så overhovedet nogen, der havde gidet at lytte til Hitler? I dag er Hitler et billede på den forfærdelige politiker, som fik dræbt flere millioner jøder. Dengang var han et billede på politikeren, som kunne frelse Weimar-republikken fra ydmygelse og kriser.