Til alt det mørke, våde udenfor. Bl.a travle mennesker i biler, der kører hurtigt. Han står på vejen og tænker på Far i Pelikanen. Han bestemmer sig til at komme der, selv om Ise-Kaj og alle andre må grine ad ham. Han er ligeglad. Far har brug for ham. Det begynder at regne og blæse. Han ved ikke, hvor lang tid han går i regnen, og til sidst står han foran Pelikanen…
Dørklokken vækker ham og lige nu ligger han i sengen, men hvordan? Alt foregående sceneri, der skete i aftes i værsthuset, kommer langsomt til hans hukommelse. Mor løber efter, finder og tvinger ham til at komme med hende, imidlertid ser han dybt i Mors øjne og insisterer på at han ønsker at være med Far. Endeligt giver Mor efter og han skulle love at ringe til hende, hvis noget sker.
Lyden af Mor, der står foran hans seng. Han kigger på uret og det viser kl.14. Mor rejser sig og går til det andet værelse, og han hører lyden af Far. De begynder at tale med hinanden med lave stemmer.
I Pelikanen løber han hen til Far. Pludselig bliver han dårlig og falder om. Alting bliver utydeligt og han hører kun larmende musik, støj og høje stemmer omkring sig.
Det er gratis at oprette en konto