Karahan slog op i en avis og så en artikel om sit hjemland, Egypten. 3 brødre var på ferie i Sharm el-Sheik. Den ene af brødrene, Alex, blev vækket at et kæmpe brag, en bombe. Lidt efter mærkede han et kæmpe tryk. En anden bombe sprang. Bomben sprang kun få hundrede meter væk fra deres hotel. Det var nærmest som at få et en knytnæve i hovedet, beskrev Alex. Flere bomber sprang så i løbet af kort tid og dræbte op mod 90 mennesker.Karahan lod det ligge og tog sig til at tænke på noget andet. Ud med det negative og ind med det positive, som han plejede at sige. Med et ringede hans telefon. Det var hans kæreste Isabella, hun havde lige bestilt en rejse. I starten var det kun Isabellas familie der skulle med, men da hendes bror hellere ville til drukfest, fik Karahan pladsen. Karahan begyndte at blive nervøs og spurgte ind til, hvor de skulle hen, men heldigvis var det ikke Sharm el-Sheik, Egypten. Skrækken for at opleve terror blev erstattet med ro. Tøj blev pakket, for der var kun 1 dag til han skulle af sted.
Næsten morgen klokken 6:00 hentede Isabellas familie Karahan. De tjekkede ind, ved en gate fyldt med glade og smilende personale. Hav en god dag, god tur, håber i får en god tur, det var bare nogle af de mange ord de fik med sig. Turen gik som forventet, søde stewardesser, venlig pilot og gode pladser, bedre kunne det ikke blive. Ankomsten var meget bedre forventet, alle de fordomme man havde over for det amerikanske folk var pist forsvundet. Personalet var ligesom i Danmark, glade og rare. Hope you’ll enjoy America, have a nice day, have a nice trip, det var nogle af de ord, som kom fra fly personalet.
Det er gratis at oprette en konto