Han vidste det! Han vidste det nu ville blive afsløret. De var ankommet til lejrskolen efter en dødssyg cykeltur på næsten to timer. I regnvejr. De fik en halv time til at indrette sig på deres værelser. Så skulle de mødes inde i stuen.
”Jeg har hørt at der har været snakket om noget med nogle dødstrusler nede i bagtroppen, på cykelturen. Hvad er det for noget?”. Sagde Frederik som altid havde været betragtet som lidt af en leder i spejderflokken, men det var ikke alle der synes at han var lige så sympatisk.
Jonas som sad sammen med Henrik, viste sig frem og sagde at han slet ikke vidste noget til det, på en ironisk måde. Jonas og Henrik havde altid fremstået som de to ”seje”. Frederik og de andre kiggede irriteret på dem. ”Kender I noget til det her?”. Henrik og Jonas lod som om de ikke kendte noget til hændelsen. Men det var de to ballademagere, der havde mobbet Andreas. Andreas var rødhåret og buddet, et naturligt offer, men det måske bedste svar på en god spejder. Han var blevet så ked af det og bange, at han var blevet hentet.
Spejderflokken var blevet enige om at Jonas og Henrik skulle have en straf, for selvom de ikke havde gjort nogen fysisk skade, havde de gjort et medlem ked af det og det var alvorligt. Henrik og Jonas skulle sove udenfor i uvejret de næste to dage, som straf.
Det er gratis at oprette en konto