Socialdemokratiet: historie, mærkesager og ideologi

samfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagsamfundsfagxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwwertyuiopasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm

Samfundsfag

>>Politiske partier<<

socialdemokratiet/socialdemokraterne

14-03-2012

Indledning

Politiske partier:

Politiske partier er slet ikke nævnt i grundloven. Da Danmark fik sin grundlov i 1849, fandtes der ikke politiske partier, og derfor er de ikke nævnt i grundloven. Et medlem af Rigsdagen skulle tjene hele folket og ikke være bundet af særinteresser. Men efterhånden som folkestyret udviklede sig i anden halvdel af 1800-tallet, opstod der politiske interessegrupper. Flere af de eksisterende politiske partier opstod i denne periode.

Ordet ”Rigsdagen” er brugt to gange i Danmarks historie i forskellig statsretslig sammenhæng. Før enevældens indførelse var det en forsamling af rigets stænder, som diskuterede og i visse tilfælde traf beslutninger om rigets sager.

Det var ikke alle, der kunne stille op til Rigsdagen. Kvinder var udelukket. Mænd skulle være over 30 år og skulle have en vis formue. Udelukket var også ca. en fjerdedel af den mandlige befolkning over 30 år.(primært tjenestefolk og modtagere af fattighjælp). I 1953 blev Rigsdagen afløst af Folketinget som Danmarks parlament.

Omkring 1870 blev partierne (Det forenede) Venstre og (Det forenede) Højre dannet. Højre kom til at bestå af politikere, der allerede var valgt ind i Rigsdagen. Det var dels godsejere og repræsentanter for partiet De Nationalliberale. Venstre fik især sin vælgeropbakning fra de nye grupper af selvejende bønder. På samme tid opstod en arbejderklasse og en arbejderbevægelse, der i 1878 organiserede sig i Socialdemokratiet. I 1905 skilte en del af partiet Venstre sig ud i Det Radikale Venstre, der især fik sine stemmer blandt akademikere og husmænd.