Vampyren fra Vejle

Det var en varm søndag aften, Amalie var på vej over til sin nye kæreste Magnus. De var lige kommet sammen i fredags, og nu skulle hun møde ham første gang hvor de var rigtige kærester. Da Amalie kom der ud var der ingen hjemme, så hun ringede til ham. Hvor er du henne? Jeg er ude hos min mormor hvorfor? Sagde han Fordi vi havde en aftale i dag svarede hun. Når ja det er jo også rigtigt kan du ikke komme her ud til min mormor, bus nummer 111 går lige der ud, jeg venter ved stoppe stedet svarede han. Okay så ses vi der ude. Amalie tog bussen, Amalie havde kun været ude ved hans mormor en gang før. Det var 2 måneder siden, der havde hun fået varm kakao og kage. Hans mormor var meget sød, men hans forældre der imod var meget mærkelige. Hun kunne bare ikke fordrage dem. Men dem skulle hun leve med, vis det var at hun skulle være kærester med Magnus. Man kan jo ikke få alt hvad man vil ha. Da hun stod ud af bussen stod han og ventede på hende. Havde du glemt vores aftale? spurte Amalie om. Ja desværre så kunne jeg havet sluppet for at komme her ud, men vi kan jo også hygge os her ude ikke? Spurgte han. jo det kan vi da godt svarede hun, Så begyndte de at gå hen mod hans mormors hus. Hvad laver i endelig her ude, du sagde da at din mormor og mor var blevet uvenner, spurte hun. jo det er de også, men min mormor har inviteret os her ud for at de kan blive venner igen, svarede han. Dine forældre er altså ikke helt normale sagde hun, nej det kan der være noget om svarede han. Da de kom ind i huset var der helt stille næsten uhyggeligt stille. Magnus råbte hallo er der nogen, men ingen svarede. De kunne høre fjernsynet inde fra stuen. Det var nyhederne. Og vi har nu lige fået en melding om at en morder er stukket af fra fængslet, og at han skulle befinde sig i vejle området. Magnus råbte igen men ingen svarede, er det her ikke tæt på vejle? Spurte Amalie om, jo det er jeg bange for det er, svarede Magnus. Amalie gik ind i stuen, og skreg. Magnus kom hurtigt løbene, og så alt det blod der lå på gulvet. over i hjørnet lå hans mormor gennem tæsket, og fyldt med blod. Hvor er min far og mor, spurte Magnus om. hvor fanen skulle jeg vide det fra, svarede Amalie. De kunne høre nogen gå oven på, Amalie begyndte at skrige, Magnus holdte en hånd for hendes mund. sshh sagde han, De løb ud af havedøren. Igennem et vindue kunne de se en mand. De løb om bag nogen buske, og ringede efter politiet. Da de havde ventet 10 minutter på politiet, kom morderen ud på terrassen og råbte, hvor er i henne jeg ved i er der ude og jeg skal nok finde jer. Han havde en hammer i hånden, han begyndte at gå imod dem. Han smadrede alle blomster på vejen. lige pludselig så han Magnus hvide sko. så sagde han når der er i, og hamrede hammeren ned i ryggen på Magnus. Amalie begyndte at løbe, det følte som om tide stod stille for hende. da hun vente sig om igen for at se hvad der skete, kunne hun se at manden begyndte at bide Magnus i halsen. der sprøjtede ud med blod, og man kunne se hans spidse tænder. Kunne det virkelig passe at han var en vampyr. Da hun stoppede med at løbe igen, var hun et sted hun ikke havde været før. Hun havde ikke flere penge så hun kunne ikke komme hjem, og hendes mobil havde hun tabt i buskene. Hun fandt en forladt skovhytte ude i skoven, vor hun lage sig til at sove. Da hun vågnede næste morgen var hun helt våd fordi det havde regnet, og taget var utæt. Hun begyndte at gå hen imod nogen huse for at spørge hvor vejle by lå, men alle huse hun ringede på hos var der ingen hjemme. Det var som om det ikke boede nogen her. Hun gik videre, da hun lige pludselig så at der var noget lys, der tændte i et af husene. Hun gik der over, der var kors over alt i i hendes have og på huset. Hun gik der over og bankede på. En dame åbnede døren hurtigt og trak hende ind, hun lukkede døren med det samme. Jeg skal altså ikke indenfor sagde Amalie. er der nogen der er fyldt efter dig? Spurgte damen. Nej det tro jeg ikke hvorfor? Spurgte Amalie om. Fordi der er fyldt med vampyrer her omkring svarede damen. når det forklare alle korsene i haven sagde Amalie. Vil du have noget at spise spurte damen om. ja svarede Amalie. Da Amalie havde fået noget mad spurte hun hvor den hurtigste vej til vejle var, Damen svarede at det nok ikke var så en god ide at tage ind til vejle, for der havde militæret spæret af fordi det er der vampyrerne er, sagde hun. Hvad med her spurte hun om, her er der jo også vampyrer sagde Amalie. Ja det er også derfor at vi er midt inde i zonen svarede hun. Lige da hun havde sagt det, kunne man høre noget banke på døren. Damen gik hen til døren for at åbne den, men i det hun skulle til at åbne døren, sprang den op og der kom to vampyrer stormene ind og dræbte dem begge to. En måneder efter havde militæret dræbt alle vampyrerne og alle ligene der blev fundet blev begravet.