Billedet til venstre taget d. 30 maj 2001 i Højene Skoles fysiklokale er et af de almindeligste billeder af magnetisme. Vi ser en stang-magnet der ligger mellem 2 bøger - ovenpå igen er der anbragt et A4 papir, og på det hele er der så drysset nogle jernspåner. Disse jernspåner giver et billede, omend lidt falsk, af det vi fysiklærere ynder at kalde et magnetfelt. Jernspånerne er kraftigst ved enderne, det er et tegn på at magneten er stærkest der. Der er den karakteristiske buede form af linier omkring magneten, og det er vigtigt at fastholde at magnetens kræfter har en 3D-virkning, virker altså ikke kun i et plan. I øvrigt kan sådanne magnetforsøg varieres i næsten det uendelige: med U-Magneter, tiltrækkende og frastødende magneter, og alle vil de - lidt omhyggeligt udført give smukke billeder af feltlinierne. De kan også tegnes vha. små magnetnåle, som nedenfor her:
Der er en bivirkning ved ovenstående forsøg, og det er at man kan få det indtryk at magnetens feltlinier dannes sådan lidt i spring. Men da magneten omkring sig har et felt, lige meget hvor man er, altså IKKE i spring, så sker der det at de små jernspåner man drysser på også er magnetiske.Det medfører i bund og grund at de kommer til at frastøde hinanden, derfor dannes linierne altså.Billedet til højre viser feltlinierne i en beholder med en tyktflydende væske, jernspåner og endelig en magnet i midten. Feltlinierne og polerne ses tydeligt.Og polerne? Noget af forklaringen fremgår af nedenstående billede:
Det er gratis at oprette en konto