For det første er det vigtigt, hvad vi egentlig forstår af begrebet velfærdsmodel. Velfærdsmodellen er en økonomisk model, en velfærdsstat anvender til at fordele velfærdsgoder. Ved en velfærdsstat forstår vi, at staten tager et medansvar for en del af borgernes velfærd.
I hovedtræk kan man imidlertidigt tale om tre hovedmodeller af velfærdsstater, altså tre velfærdsmodeller. Men her tager jeg udgangspunkt i den scandinaviske velfærdsmodel.
Den skandinaviske velfærdsmodel
Denne model er også kaldet for den universelle model. I Norden, også i Danmark, finder man den såkaldte universelle velfærdsstat, som udmærker sig ved, at sociale ydelser, sundheds- og uddannelsesordninger er alment tilgængelige som rettigheder for alle - uafhængigt af, om de har tegnet forsikringer – eller om deres arbejdsgivere har gjort det for dem. Dermed er der adskillige gratisydelser som borgerene kan modtage. Mange af de sociale ydelser i Danmark ligger på et ret højt niveau sammenlignet med andre lande. Det gælder som eksempel, kontanthjælp og førtidspension.
Denne model har også nogle ulemper, set fra befolkningens side af. Der er tale om en høj grad af social omfordeling og et højt skattetryk og udgiftstryk. Altså Danmark har sammen med Sverige verdens højeste skattetryk. Det vil sige at en stor del af danskernes indkomst ryger i de offentlige kasser.
Det er gratis at oprette en konto