Den Kunstige Undergang

Jeg havde ikke troet, at det ville ske så hurtigt. Alle sagde, at det ikke ville ske i den tid vi levede, det var først anset, til at skulle ske om 10 000 år. Men pludselig kom det hele meget tæt på. Da nyheden om, at en evakuerings protokol som ikke var skrevet var blevet sat i gang. Langsomt kunne jeg mærke, panikken brede sig i byen. Man vidste ikke helt præcis, hvornår det ville ske, men inden for de næste 3 dage blev der sagt rundt omkring. Det kunne ske i dag, det kunne ske i morgen, det kunne ske når som helst. Ingen var parate til det. Folk begyndte at blive desperate, og blev ved med at bevæge sig rundt på gaderne, uden en speciel grund. Måske var det for at se om der var andre, der vidste hvad der ville ske. Ingen vidste, hvad de skulle gøre. Desperationen blev forfærdelig, folk var næsten blevet hjernevasket, og kunne ikke holde situationen under kontrol. Det her kaos var alt sammen nogle få forskeres skyld, kunne de ikke bare have tiet stille og ladet det ske? Så ville folk jo bare have levet lykkeligt, indtil det skulle ske. Men uanset hvad så var det ikke sådan situationen var nu.