Jødedommens historie begynder med en mand, der hed Abraham. Han boede i byen Ur i det gamle Mesopotamien. En dag hørte han en stemme, som var Guds stemme, fortælle at Gud havde udvalgt ham. Gud ville have at Abraham skulle samle familie og slægt, og begive sig til et nyt land, Kanaan. Abraham ville få det nye land af Gud, hvis lovede at tro på denne ene gud og altid gøre, som denne gud sagde. Gud lovede til gengæld, at han altid ville beskytte Abraham og hans folk, og på denne måde indgik Abraham og Gud en pagt.
Abraham fik en søn med konen Sara, som fik navnet Isak. Isak fik senere en søn ved navn Jakob. Isak og Jakob overtog den pagt Abraham havde indgået med Gud.
Abraham, Isak og Jakob er det jødiske folks patriarker, hvilket betyder, at de er jødedommens ældste og vigtigste stamfædre.
I 1200-tallet f.Kr. blev Israels, lykkeligt levende folk i Kanaans land, ramt af hungersnød, og de blev derfor nødt til at flygte til nabolandet, Ægypten. Den mægtige farao herskede over folket i Ægypten. Det var hans datter, der fandt en dreng i en sivkurv i Nilen, som hun tog til sig og kaldte Moses.
Det er gratis at oprette en konto