Novellen handler om en pige, der bor sammen med sin mor. Moderen arbejder på Carlsberg, hvor hun skyller flasker, så pigen ser hende ikke meget. Pigen er meget omsorgsfuld overfor sin mor. Hun lever i angst hver dag, hvor moderen er væk, fordi hun er bange for, at der sker hende noget. Hver dag sørger pigen for, at maden står på bordet, når hendes mor kommer hjem. Hver gang de spiser, er der altid en hvis form for tavshed.
En aften, hvor pigen er i gang med at tage af bordet, ser hun moderens pung liggende på køkkenbordet. Moderens penge fra pungen lå over hele bordet. Pigen tager pungen op, for at lægge pengene tilbage i den. Pludselig kan hun fornemme, at moderen står bag hendes ryg. Hun vender sig utrygt om. Datteren ser tydeligt moderens skiftende ansigtsudtryk, nogle af dem har hun aldrig oplevet før. Der opstår den sædvanlige tavshed mellem dem. De ved begge ikke, hvad de skal sige, så moderen trækker sig tilbage ind i stuen, hvor hun kom fra. Moderen bliver usikker og oplever nogle følelser, som hun ikke har oplevet før. Samtidig ved pigen heller ikke, hvad hun skal gøre, for det var ikke hendes plan at stjæle fra pungen. Hun tænkte ikke en gang på det. Historien ender med, at moderen siger til pigen, at hun skal gå ud og røre sig en æggesnaps.
Det er gratis at oprette en konto