[Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse af dokumentets indhold. Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse af dokumentets indhold.]
Indholdsfortegnelse
Beskrivelse af atomkernen
Henri Becquel
Isotoper
Forsøg 1
Forsøg 2
Baggrundsstråling
Udsending af partikler
Halveringstid
Alfa, beta og gamma
Brugen af stråling i samfund
Atomkraftværk
Efter nærmere beregninger fandt man frem til en måde at beskrive atomets masse. Unit blev dette kaldt, og da ét proton, og en neutron vejer 1 unit. Derimod vejer en elektron 1/1836 unit. Der skal derfor 1836 elektroner til at opnå samme masse som en proton.
Beskrivelse af atomkernenProtoner og neutroners opdagelseI 1911 afprøvede man en metode der bekræftede at et atoms vægt har noget at gøre med den positive kerneladning, jo tungere et grundstofatom er, jo større er dets positive kerneladning. Dette afprøvede man ved et forsøg hvor man skød forskellige alfapartikler af mod metalfolier, da større kerneladning ville resultere i større afbøjning. Senere i 1932 skød den engelske fysiker James Chadwick alfapartikler mod en plade beryllium, ved dette forsøg fandt han ud af der blev udsendt nogle neutrale partikler, disse kaldte han for neutroner. Dette løste problemet med en upassende vægtforskel, da man gik ud fra at der kun var protoner i et atom, men det passede ikke hvis man sammenlignede to atomer med hinanden.En atomkerne er opbygget af neutroner og protoner som hæfter sig ved hinanden. Protonerne er positive, og neutronerne er ikke ladede. Disse er i konstant bevægelse omkring hinanden, dette virker underligt da man, som udgangspunkt ville tro de gik fra hinanden. Dette der holder nukleonerne sammen kaldes kernekraften, jo mindre afstanden mellem nukleonerne jo større tiltrækningskraft. Denne kræft gør at ved kort afstand både mellem protoner, og neutroner vil der være en tiltrækning. Denne kernekraft er så stærk, at den kan holde sammen selvom protoner frastøder hinanden ved lang afstand. Alt stof er bygget af små dele som kaldes for atomer. Vi er også selv lavet af atomer. Den bedste måde at sammenligne atomet på, er ved lego, når man bygger et figur, består den også af mange små legoklodser. Ideen om at alt var lavet atomer, kom fra en mand som hed Demokrit. Han delte ting over indtil de ikke kunne deles mere. Den mindste del blev så kaldt et atom. I atomet eksisterer protoner, neutroner og elektroner. Selv de 3 ting er lavet af endnu mindre dele, som kaldes for kvarker. Protoner og neutroner er lavet af 3 kvarker hver, imens elektroner er opbygget af mindre dele. En elektron er elektrisk ladet, og dens ladning er den mindste der elektroniske ladning der eksisterer. En elektrons ladning er negativt ladet. Atomet består også af en atomkerne, det er der man finder protoner og neutroner. Atomkernen er positivt ladet. Elektronerne bliver holdt på plads af den elektroniske ladning mellem den positive atomkerne og den negative elektron. Et atom er blevet vejet til 0,000000000000000000000001 g. Når fordelingen af protoner, og neutroner bliver for stor i en kerne bliver den ustabil, da protoner og neutroner ikke kan holde sammen.Henri BecquerelHenri Becquerel, 15.12.1852-25.8.1908, var en fransk fysiker, som opdagede radioaktiviteten. Becquerel overtog i 1891 efter faderen Edmond Becquerels død to professorater ved hhv. Muséum d'histoire naturelle og Conservatoire des arts et métiers i Paris. Henri Becquerel var en franskmand der i 1836 fandt ud af røntgenstråling fandtes. Han undrede sig over, at nogle salte var selvlysende, dette ville han udforske. Han lagde derfor nogle belyste krystaller af uransalt på en fotografisk plade, og derefter fremkaldte han den. Han kunne se der var sværtet på det sted hvor saltet havde ligget, men nogle dage efter gjorde han endnu en opdagelse. Det var at saltet var gemt væk i en mørklagt skuffe, men da han pakkede saltet ud, havde det også sværtet, selvom der ikke var blevet brugt et kraftigt lys. Nobelprisen for 1903 blev tildelt Becquerel og ægteparret Curie i fællesskab for deres arbejder om radioaktivitet.IsotoperEn isotop er stadig det samme grundstof, men med andre egenskaber. Et isotop har det samme antal protoner, men forskellige neutrontal. Dette ændrer ikke på placeringen i det periodiske system, da det bevarer sit normale antal protoner. Den måde man bestemmer massen af grundstoffets atomer er ved at fjerne en eller to af de yderste elektroner. Dette gør at de bliver til ioner, da vi fjerne det negative. Derefter sætter man atomet op til en vis fart, og fører det ind i et elektrisk felt og et magnetfelt. Dette vil resultere i at atomet vil bøje, og udfra det kan man beregne massen. Men man fandt ud af, at ikke alle af det samme grundstof bøjede lige meget, de lettere bøjede mere. Deres vægt ændrer ikke deres egenskab, da de har samme positivitet og ligeså mange elektroner rundt om kernen, men de bliver derimod kaldt isotoper, som betyder samme plads på græsk. Disse isotoper kan findes i en isotoptabel, dette betyder at der findes mange forskellige udgaver af hvert grundstof, men med samme egenskaber.Eksempel:Magnesium - Mg - Nr. 12Et normalt magnesiumatom består af 12 protoner og 12 neutroner. Men der findes også isotoper af magnesium de kan bestå af både 24, 25 og 26 neutroner. Protontallet forbliver uændret, og dermed også pladsen i det periodiske system. I en tilfældig portion magnesium atomer vil 79 % veje 24 units, 10 % vil have massen 25 units og 11 % vil have massen 26 units.Gennemtrængningsevne - Forsøg 1FormålJeg vil finde ud af hvor god engennemtrængnings evne strålingerne har. OpsætningJeg satte en geigertæller op, som målerpartiklerne i luften, denne kobles sammen med en impulstæller og en højttaler. Derefter satte jeg en strålingskilde op, og derefter en bly plade. Jeg indstillede geigertælleren til 10 sekunder, og den talte partiklerne fra y-kilden. ResultatDette er resultatet af forsøget, dette viser at bly stopper gennemtrængningen markant, men dog ikke helt. Derimod bremser en bog strålingen markant i forhold til stråling uden afskærmning. Dette forsøg viser at vi sagtens kan bremse strålingen, men der skal meget til for at stoppe strålingen helt.Baggrundsstråling - Forsøg 2FormålDette forsøg er blevet lavet for at måle antallet af radioaktive partikler i luften. Forsøget blev lavet i et helt normalt lokale.OpstillingVi stiller en geigertæller op, og kobler den til en impulstæller samt en højttaler. Vi indstiller den til at tælle i 10 sekunder af gangen.ResultatPartiklerne i luften kan svinge, men i dette tilfælde ligger de forholdsvis stabilt. Gennemsnittet af alle målingerne blev 3,6 partikler i luften. Dette er ikke skadeligt for os, da tallet er så lavt, og det er ikke noget vi kan mærke.
Det er gratis at oprette en konto