Der var engang en mand, han var en prins, han hed Charles, Han havde langt lyst hår og blå øjne, han var af slægten Eddingburg. Hans mor hed Margrete Eddingburg, hun var dronning, hans far hed Kresten Eddingburg, og var konge. De boede i landet Langtbortistan, hvor der var søer af det pureste guld, træer der havde frugt hele året, alt var perfekt, næsten alting. I byen mod øst boede en troldkvinde, hun boede i slottet der lå på Theramore Island, hun hed Jaina Proundmore, hun var langt over 200 år, men hun så ud som en på 20, troldkvinden var ond, hun kunne mange formularer, en af dem var at lave mennesker om til snegle. Men prinsen kendte kun Jaina som en sød person, han kendte ikke til hendes ondskab. Han ville lære at blive en troldmand, han skulle igennem tre prøver. Den første prøve var at han skulle gå igennem sumpen, som lå uden for byen, for at finde manden Tirion, han skulle udover at finde ham også få en ting, og levere den tilbage til Jaina, men han måtte under ingen omstændigheder få at vide, hvad det var han skulle hente, han fik kun at vide at han skulle sige til Tirion, at han skulle have de tolv ting Jaina havde bestilt. Charles drog af sted på sin hest, i sumpen gemte der sig en masse trolde, disse trolde kunne ikke lide mennesker, så det de gjorde, hvis der kom et menneske ned i deres vand, spiste de dem rå. Hvis det derimod var et sammenhold var de dødsdømte. Charles havde et sammenhold med sig, og de mødte også nogle trolde, den første stegte de, for troldekød smagte udsøgt. Nummer 2 og 3 havde maddiker, så dem spiste de ikke. Men da de nåede Tirions hus i udkanten af sumpen, var der ingen Tirion. Han var blevet taget, der var mudder i huset, også på væggene, de kunne se at det var Ghouls. I deres forskrækkelse skyndte de sig op på hestene og tog tilbage til Theramore Island, tilbage til Jaina, for at fortælle hende hvad der var sket. Da de ankom til Theramore Island, gik de op til Jaina i hendes tårn. Jaina var overrasket over Tirions forsvinding. Hun sendte Charles ud på en ny mission, denne gang skulle han til sin hjemby i Southren Barrens, de skulle købe en eliksir som gav mere styrke. Denne tur var lang og farlig, men de havde en kodo til at ride på. Men da de kom op til hans by i Southern Barrens, som hed Northwatch Hold, opdagede de at byen var brændt ned, de spurgte en overlevende om, hvem der havde brændt byen ned, han svarede at det var De mørke dværge, Charles havde ikke hørt om disse mørke dværge før. Men manden som stod ved byen, spurgte om Charles kunne hjælpe med at finde de mørke dværge. Charles svarede at det kunne han godt, men det skulle ikke tage for lang tid. Manden gav Charles en lille lap papir, hvori der stod positionerne, Gå mod det gamle Crossroads når du kommer dertil, skal du gå mod vest, til Ratchet hvorfra du skal tage et skib, så ender du på Eastern Kingdom, Derfra skal du flyve til Uldaman, der opholder De mørke dværge sig. Charles tænkte lidt inden i sig selv at, hvis det nu er at vi skal til Uldaman skal vi flyve til Badlands, Badlands er et farligt sted at være. Men så tog de ud på deres mission, først til Crossroads, så til Ratchet, så med båden over The Maelstrom, der mødte de shamaner, videre over til Wetlands, de satte sig op på en Gryph og fløj over til Uldaman. De ankom til Uldaman uden stører problemer, de gik bange ned i minen. De opdagede til deres overraskelse, at dværgene var kommet dem i forkøbet, dværge mod mørke dværge. Men Charles fandt sågar en eliksir som gav styrke, nede i minen. Charles var skuffet over at de ikke fik lov til at dræbe mørke dværge også. Så de tog samme vej hjem. Da de var ved Northwatch Hold, sad manden der stadig, stille og roligt og pappede en cigar. De fortalte, at De mørke dværge var udraderet, han så lettet op, pustede ud og sagde så op imod himlen at nu var det fuldbragt, så tog han sit eget liv. Charles fortsatte ned mod Jaina, han gik op i tårnet, og gav Jaina eliksiren, Jaina nikkede og sendte ham ud på hans sidste mission. Dette var den sværeste mission, han skulle hjælpe Jaina med at overtale Tyrande til at erobre Silvermoon City, Det var praktisk talt umuligt mente Jaina. Men som magiker kunne Jaina lave en portal til natte-elverne’s by, Darnassus. Da de ankom til Darnassus med Jaina, fik de besked, af en af vagterne, på at de skulle op til Dronning Tyrande med det samme. Tyrande var stor og majestætisk, hun sad på sin tiger, den var hvid med sorte striber, hun kæmpede kun med buen. Da de kom op til dronningen så de Tirion, Tyrande, og en masse vagter, Jaina var spændt på at høre, hvad der var sket med Tirion, Tirion fortalte at han var blevet bortført af ghouls, og var blevet slæbt til deres konge, Malganis i stratholme, han havde så dræbt Malganis og kæmpet sig vej ud. Men Tyrande bedte om stilhed fordi at hun havde kaldt Jaina derop for en grund, og det var ikke for at snakke om gamle dage. Jaina skulle lave en portal til Silvermoon City, Tyrande havde tænkt sig at erobre Silvermoon City, Jaina syntes med det samme at det var en god ide, men det ville blive svært for dem. Men Jaina lavede den portal, som de skulle bruge for at komme derhen. Da hærene havde samlet sig på den anden side af portalen, marcherede de ind i byen. Inde i byen havde hære også samlet sig, Orcer, blod elvere og trolde, de stod bare oppe ved kongen, for byen var blevet evakueret, så Tyrande, Tirion, Charles og Jaina fortsatte ind i byen, og de satte ild til alt, de dræbte alle. Ingen overlevede, udover dem der var hos kongen. Tyrande, Tirion, Charles og Jaina fortsatte op i gennem byen, op imod kongen, hæren var i fuldgang med at brænde alt net. De fire var nu ankommet til kongen, Jaina fejede orcerne væk med en magi, Tirion slog troldene ihjel med sit store sværd, og Tyrande tog sig af blod elverne med sine pile, og Charles tog ved lære af hvad Jaina kunne. Da troldene, orcerne og elverne var væk, var der kun kongen og hans hof mænd tilbage, det skulle vise sig at være svære end som så, kongen var magiker, og hans hof mænd var arena mestre, det tog ikke mange øjeblikke før Tyrande’s tiger var død, Jaina’s stav var knækket, og Tirion havde ikke længere sit sværd, det hele så meget sort ud, men så viste Charles hvad han havde lært. Han lavede en ildkugle, og så kastede han den mod den ene hof mand, han lavede derefter en iskugle, og så kastede han den på den anden arena mester. Kongen var tilbage, Charles mod kongen af elverne, Elverkongen skød islancer efter Charles, Charles undveg, charles kastede nu en magi han havde lært i Uldaman, han lavede kongen om til en kæmpe snegl, han lod så kongen slime sig væk, og til den dag i dag snegler kongen sig stadig rundt i gaderne ensom og alene. Men Tyrande, Tirion, Charles, Jaina, Dronning Eddingburg, Kong Eddingburg levede lykkeligt til sine dages ende, og Charles og Jaina blev gift og fik et barn som de døbte Arthas.
Det er gratis at oprette en konto