En elektromagnet består af en isoleret ledning, viklet om en jernkerne, eller en spole med en jernkerne inden i. En elektromagnet er kun magnetisk når der er jævnstrøm i ledningen eller spolen.
For at finde ud af hvor polerne ligger på en elektromagnet, kan man bruge gribereglen: Man skal tage om spolen med højre hånd, så fingerspidserne følger strømmens retning (plus til minus). Så er nordpolen den ende hvor tommelfingeren er.
En elektromagnets styrke afhænger af totalstrømmen rundt om jernkernen.Den totale strøm = spolens vindingstal · strømmens størrelse.Så jo mere strøm og jo større vindingstal spolen har, jo stærkere er elektromagneten.
Manden der opdagede elektromagnetismen, var danskeren H. C. Ørsted. Allerede i 1812 vidste han at en elektrisk strøm burde have en magnetisk virkning. Men det var først i 1820 han fandt ud af hvordan.Ørsted sendte strøm igennem en ledning og satte en magnetnål lige under ledningen. Magnetnålen gav et lille udslag. Han ville give magnetnålen et større udslag, og troede først der skulle en mindre ledning til, men fandt hurtigt ud af det største udslag kom ved en stor ledning.
Ligesom en normal magnet, har elektromagneter også en nord og sydpol. En normal og elektromagnet, opfører sig præcis som hinanden. De kan tiltrække og frastøde de sammen ting. Dog er der en ting ved en elektromagnet – Man kan slukke for den.- Dette kan gøres, ved at slukke for strømmen.Derfor bruger man også elektromagnetisme i dagligdagen. Hvis man vil løfte en bil, og stille den på plads igen, så slukker man blot for strømmen.
Det er gratis at oprette en konto