Novellen ”En flinker fyr” er skrevet af forfatteren Pia Juul, i år 2005. Pia Juul blev født i år 1962 og debuterede 1985 med digt samlingen ”Levende og Lukket (tiderne skifter). Pia Juul er kendt for et selvironiserende og analyserende sprog, hvor hun bruger mange talemåder og dialekter som sætter gang i teksterne. Vi ser desuden i En Flinker Fyr, at det sproglige får en ligefrem grotesk betydning.Novellen handler om en kvinde, som vi ikke har navnet på, og hendes mand, Orla. De er naboer til en mand, som hed Kalle, som er blevet myrdet med en økse, mens kvinden var alene hjemme på givende tidspunkt. I novellen ligger der mange hemmeligheder bag overfladen og man opdager hurtigt at de har nogle konflikter i forholdet da politiet afhører dem ang. mordet på naboen. Kvinden er meget irriteret over at hendes mand siger ”flinker fyr”, ”grimmer en”, hvilket hun finder forfærdeligt og gammeldags at høre på, hvilket også er det eneste kvinden går op i. Da politiet går og dagene efter kan hendes mand ikke forstå hvorfor kvinden går upåvirket hen, da hun var hjemme på dødstidspunktet. Han mener at hver gang han prøver at snakke om det, så siger hun til ham at han skal slå græsset fordi det ikke er blevet gjort mens det har regnet og græsset er blevet langt. Da kvinden ordner vasketøj finder hun en økse med hår og blod på, og kvinden begyndte at græde. Starten på novellen lyder ”JEG TÆNKTE”, hvilket er skrevet med store blokbogstaver, som gør at læseren bliver interesseret, både fordi det er skrevet med blokbogstaver, men også fordi læseren gerne vil vide hvad der bliver tænkt, men også hvem der tænker. Novellen starter midt i handlingen, hvilket giver læseren en læselyst og vækker læserens nysgerrighed. Novellen foregår over et kort tidsforløb, fra onsdag da politibetjenten afhøre kvinden og hendes mand, til torsdag eftermiddag, hvor kvinden finder øksen i hendes vasketøjskurv. Novellen er skrevet i sommertid, da man ikke slår græs om vinteren og da stauder kun blomstre i sommerperioden. Fortælleren er en jeg-fortæller. Hovedpersonerne i novellen er kvinden (jeg går ud fra at jeg-fortælleren er en kvinde da hun laver mange huslige ting, og fordi at Orla er hendes mand) og hendes mand. Bipersonen er Kalle, naboen. I novellen sker der et flashback, da kvinden kommer til at tænke på at hun engang har kysset med naboen, Kalle, til en gadefest. Der er et meget negativt ordvalg i sproget, da man ikke læser at jeg-fortælleren siger eller tænker en positiv ting om hendes mand. Det eneste positive er kartoflerne og haven. Personerne i novellen er meget neutralt beskrevet. Det er Orla der er beskrevet mest. Han beskrives som en følsom mand og som aldrig plejer at ligge sig lidt om dagen. Man kan se at manden er en meget følsom mand, da naboens død påvirker ham meget. Han siger i novellen ”Kalle var en guttermand”. Orla irriteres også over at kvinden ikke reagere stærkere på naboens død end hun gør, og han er lige så irriteret på hende som hun er på ham. Derudover slår han også i bordet for at få hendes opmærksomhed og måske for at hende til at indse at naboen er død. Kvinden(jeg-fortælleren) går meget op i at de daglige rutiner bliver overholdt, og går meget op i at Orla slår græsset. Da hun siger ””nej, det er også forfærdeligt”, sagde jeg og gik hen og satte min kop i opvaskemaskinen. ”Orla kommer du ikke ud og tager græsset nu?”” det er endnu et bevis på at hun går meget op i at pligterne bliver overholdt. Kvinden og Orla er nogle ældre mennesker, fordi de ikke går på arbejde og de går meget op i haven, og fordi jeg-fortælleren siger i teksten: ”sådan har han ikke stået siden vi var nygifte”, hvilket hentyder til at det er længe siden de blev gift og fordi at jeg-fortælleren siger i teksten ””hvis du slår græsset” selvom det altid var ham der slog græsset, ”så tager jeg staudebedet” Jeg tog altid staudebedet.” Det viser også at de er et ældre ægtepar. Jeg-fortælleren fortæller også om hvordan hun skræller kartofler, otte kartofler, til aftensmad og til frokost. Hele novellen er bygget op på hvor irriteret hun er på manden. Jeg-fortælleren vil bare passe sig selv og jeg-fortælleren vil ikke blande sig i mordet på deres nabo. Det ses tydeligt på de negative kommentarer jeg-fortælleren har konstant, at hun irriteres over hendes mand og at deres ægteskab er i en midtvejskrise. Det ses da jeg-fortælleren tænker ”da han sagde flinker fyr, rejste jeg mig op. Jeg fik sådan en kvalme” og ”det generede mig at han ikke kunne tage sig sammen”. Da betjenten var i deres hus rejser jeg-fortælleren sig op, mens hendes mand snakker, og går hen til vinduet, hvilket godt kunne betyde at hun var flov over hendes mand. Et andet bevis på at de har konflikter, da deres konflikter er det som novellen handler om, men også da hun selv vil tage græs-situationen i egen hånd, da hun vælger at slå græsset selv, og dermed prøver på at løse deres konflikt. Det fører kun til andre problemer. Da kommer der uorden i de rutiner de har i løbet af dagligdagen, og hun ender med at spise frokost alene, smider resten af kartoflerne ud, som et symbol på, deres ægteskab ikke er til at redde. Personerne i novellen er flade personer, da de ikke er grundigt beskrevet, de er hver deres type(Orla er den følsomme og jeg-fortælleren er den kolde). Jeg-fortælleren siger tit ”forfærdeligt”, hvilket viser at hun ikke føler forskel på om naboen er død eller om græsset er slået. Jeg-fortælleren er meget kynisk og faktisk er ligeglad med at naboen er død da hun siger ”Det talte ikke ligefrem til min egen ære, at det ikke rørte mig en fjer, at Kalle var blevet slået ihjel.” I novellen sker der en forandring på jeg-fortælleren. Hun går fra at være en hårdhudet kvinde, der vil have slået græsset og lue staudebedet, til at være en kvinde der begynder at græde da hun finder øksen i vasketøjskurven. evt. fordi hun finder ud af at enten hendes mand er morderen eller fordi at morderen har været inde i huset hos hende, og lægge øksen i hendes vasketøjskurv, men også fordi at hun selv indser at hun selv skal dø en dag.En anden vending kunne også være at jeg-fortælleren selv har slået manden ihjel. Jeg-fortælleren fortæller i novellen ”Jeg så undskyldende hen på betjenten, men jeg vidste ikke, hvad det var, jeg skulle undskylde.” Hvis hun er morderen, ville det det også forklare hvorfor hun er så kold omkring naboens død. Hun kunne måske føle at naboen havde stjålet hendes mand. Der fortælles i novellen at naboen og hendes mand tit drak øl om søndagen, og hun ville gerne have at han brugte den tid på hende i stedet. I jalousi slår hun naboen ihjel for at få hendes mand tilbage igen. Dog begynder hun at græde, hvilket viser at hun fortryder at hun har slået naboen ihjel. I novellen er der også spor på at manden er skyldig i mordet på naboen Kalle. Da betjenten kommer på besøg, gentager Orla sig meget, reagere voldsomt og er meget nervøs over betjentens tilstedeværelse. Det interesserer også Orla, hvordan opklaringen på mordet skrider frem. Han går over til betjentene i Kalles hus for at høre dem ad, hvilke mistænkte de har. Politiet fortæller Orla at det er en person som kendte ham. Her har jeg-fortælleren fortalt at hun har kysset med Kalle til en gadefest, dog tror jeg-fortælleren ikke at hendes mand, Orla, ved at hun har kysset med Kalle, men derfor kan han godt vide det, selvom hun ikke ved det, og dette kunne være Orlas motiv på at dræbe Kalle.Min personlige vurdering af teksten ville være, at jeg mener at tekstens handling er relevant. Det er relevant at nogen bliver myrdet med en økse og efterlader en økse i en vasketøjskurv. Som Pia Juul selv siger: ”jeg har prøvet på at ikke bruge fantasi”. Jeg ville mene at denne tekst er beregnet for børn fra 10års alderen og opefter. Denne novelle ville være god i et ugeblad, som ude og hjemme, da sproget er meget enkelt, ikke så svære ord, så de yngre børn også kan læse med. Sproget er dog ikke så beskrivende, men novellen har en spændende handling, som fanger og det er en tekst som man gerne vil have en ende på, hvem der er morderen. Pia Juul slutter ikke historien, hvilket giver en anledning til at tænke med personen, og man finder nogle ting naturligt for personen at gøre og man selv kan finde på en slutning. Som sagt tidligere er der få centralpersoner. Det betyder for læseren at det nemmere at overskue hele forløbet. Denne novelle adskiller sig fra krimigenren, da vi ikke finder ud af hvem der har begået mordet. Derudover plejer krimigenren at være en detektivfortælling, hvor man møder en handling som er stoppet med voldsomme og dramatiske episoder, f.eks. som et skyderi, overfald og andre spændende dramatiske ting. Et eksempel på en krimigenre er krimiromanen Mord i Mørket af Dan Türell. Denne roman handler om en journalist som er detektiv. Efterforskningen af nogle mord på nogle værtshuse og i narkomiljøet sætter ham på sporet af en gangstervirksomhed. Jeg mener at budskabet i denne ”En flinker fyr” er at man ikke skal tage alt forgivet, og at man skal se positivt på tingene, se det gode i andre mennesker, fordi uden man ved det, så kan hele showet være slut, hvilket hun også fortæller lidt om i hendes interview da hun selv har haft døden tæt inde på sig, da hendes kollega og hendes ven pludselig døde. Hun fortæller også i interviewet at man græder fordi personen er død, men også fordi man selv indser at man også skal dø, hvilket der går op for kvinden da hun finder øksen. Genren i novellen er en forskydning imellem det handlingsmæssige, det psykologiske, og miljøet. Tema i novellen er: livet vs. Døden, fortid, krimi og et lukket drama.
Det er gratis at oprette en konto